For dig som er nyuddannet  

Vi har samlet en masse vigtige informationer og giver dig værktøjer til at lande drømmejobbet, så du står bedst muligt på din nye arbejdsplads.

Spark karrieren igang og få de bedste vilkår

Det kan måske virke uoverskueligt hvor man skal starte, når man skal finde drømmejobbet og selvom du måske allerede har landet jobbet, så er der en masse ting man skal sætte sig ind i og få styr på. Det kan vi hjælpe dig med.

Dagpengeret nyuddannet

Din dagpengeret

Når du bliver færdig med din uddannelse, har du mulighed for at søge om dagpengeret, så du er økonomisk sikret, om har du job med det samme eller ej.

Det er vigtigt, at du udfylder formularen AK044 i a-kassens selvbetjening. Dog, tidligst på din sidste uddannelsesdag og senest 14 dage efter sidste eksamen.

Dette gælder, hvis du har været medlem i studietiden. Har du ikke været medlem under studietiden, bedes du lave en indmeldelse som nyuddannet, også senest 14 dage efter sidste eksamen. Hvis du glemmer det, mister du retten til dagpenge på fordelagtige dimittendvilkår.

Skal du læse videre eller står du i en anden situation, så har vi samlet svarene på langt de fleste spørgsmål, man som studerende måtte have i vores FAQ nedenfor.

Har du endnu ikke fået svar på dine spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på 3374 0200.

Jeg er færdiguddannet og skal arbejde

Du går glip af din dagpengeret som nyuddannet, hvis du ikke udfylder blanketten Ret til dagpenge - som nyuddannet (AK044) under fanen ”Medlemskab”, senest 14 dage efter din afsluttende og bestået eksamen.

Da du har gennemført din uddannelse, har du muligheden for at søge om dagpengeretten, så du er økonomisk sikret, hvis du skulle blive ledig.

OBS! Husk at holde øje med godkendelsesbrevet på din indsendte blanket og andre vigtige informationer vedrørende dit medlemskab. Vi sender det til dig i Selvbetjeningen under post.

Skriv en mail til dim@businessdanmark.dk eller ring til os på 3374 0200 og oplys datoen for din sidste eksamen, så vi kan rette dit medlemskab til.

Jeg er færdiguddannet og skal søge dagpenge

Har du registreret dig som nyuddannet?

Der er 2 meget vigtige ting, du bør gøre straks efter din afsluttende eksamen.

Ellers går du glip af retten til dagpenge.

1. Sådan søger du om retten til dagpenge
Udfyld blanket AK044 i a-kassens selvbetjening under fanen ”Medlemskab”. Du mister retten til dagpenge som nyuddannet, hvis du ikke udfylder AK044 senest 14 dage efter din afsluttende og bestået eksamen.

2. Sådan melder du dig ledig
Som færdiguddannet kan du tidligst få dagpenge fra den dag, du melder dig ledig hos jobcenteret og i din a-kasse. Meld dig ledig på Jobnet.dk og udfyld en ledighedserklæring i a-kassens selvbetjening under fanen ”Dagpenge”.

Husk, at dagpenge er bagudbetalt ligesom løn på arbejdsmarkedet.
Har du under et års annicienitet i a-kassen, vil du have op til en måneds karensperiode, der betyder du ikke kan modtage dagpenge den første måned du er ledig.

Hvis du modtager SU samme måned som du søger dagpenge, har det ikke nogen betydning, så længe du har afsluttet studiet og har en dagpengeret.

Du er tidligst berigtiget til dagpenge, når der er gået 18 måneder fra den dag du startede din Top up, medmindre du har en gammel dagpengeret, som ikke er udløbet. Det er muligt at undgå denne karensperiode ved at slå din uddannelse sammen med en tidligere uddannelse. Her gælder dog særlige regler, så kontakt os for at høre nærmere.

OBS! Husk at holde øje med godkendelsesbrevet på din AK044 og andre vigtige informationer om dit medlemskab. Vi sender det til dig i Selvbetjeningen under post.

https://www.bdaonline.dk

Staten har specielle regler for Top up uddannelser, da Top up uddannelser i de fleste tilfælde ikke har en varighed på 18 måneder og man tidligst kan få dagpenge, når der er gået 18 måneder fra studiet startede. Derfor kan der være 3 muligheder i din situation og for hvad du skal gøre.

Reglerne kan virke uoverskuelige, men vi er her for at hjælpe. Kontakt os på 3374 0200, hvis du har de mindste spørgsmål.

Hvis du opfylder følgende betingelser, kan du benytte dig af løsning 1 eller 2.
- At du har læst en Top up, som har faglig sammenhæng med din kortere videregående uddannelse
- At du er startet på din Top up lige efter din kortere videregående uddannelse
- At du ikke har søgt om optagelse som dimittend i a-kassen og derved har dagpengeret baseret på din kortere videregående uddannelse

Opfylder du ikke alle betingelserne, skal du benytte dig af løsning 1 (og muligvis løsning 3)
(Løsning 3 er kun relevant, hvis du er ledig og skal søge om dagpenge lige efter din Top up.)

Opfylder du betingelserne bortset fra, du ikke er fortsat på din Top up lige efter din kortere videregående uddannelse, fordi der ikke var ledige pladser eller opstart på Top up først var et semester senere, er der måske en undtagelse i dit tilfælde. Kontakt os for at høre nærmere.

Løsning 1 – dagpengeret på baggrund af Top up
Ved løsning 1 søger du om dagpengeret på baggrund af kun din Top up uddannelse.
For at søge om dagpengeretten er det vigtigt, at du registrerer dig som nyuddannet senest 14 dage efter du har bestået din afsluttende eksamen. Det gør du ved at udfylde en AK044 (ret til dagpenge som nyuddannet) under fanen ”Studerende”.
OBS! Hvis du afslutter en Top up uddannelse, er du tidligst berigtiget til dagpenge, når der er gået 18 måneder fra den dag, du startede din Top up.

Løsning 2 – slå dine uddannelser sammen
Ved opfyldelse af betingelserne ovenfor, har du mulighed for at slå dine uddannelser sammen, som en bacheloruddannelse. Det betyder, at det er muligt at modtage dagpenge fra din 1. ledighedsdag efter din afsluttende og bestået eksamen, såfremt du har et års medlemskab eller mere i a-kassen.
For at søge om dagpengeretten på baggrund af dine to uddannelser skal du, når du dimitterer på din Top up, udfylde blanketten AK044 (ret til dagpenge som nyuddannet) under fanen ”Studerende”, senest 14 dage efter du har bestået din afsluttende eksamen.
Det er vigtigt, at du udfylder AK044 med startdatoen for din kortere videregående uddannelse og afslutningsdatoen for din Top up.

Løsning 3 – benyt tidligere dagpengeret
OBS! Denne løsning er som regel kun en fordel, hvis du er ledig, lige efter du har afsluttet din Top up.
Hvis du har en dagpengeret fra f.eks. tidligere uddannelse, kan det være en fordel at benytte denne i stedet for at få en ny dagpengeret fra din Top up. Dette har sin største fordel, hvis du f.eks. ikke kan benytte løsning 2, hvor du slår dine uddannelser sammen.
Hvis du har fået en dimittenddagpengeret fra din tidligere uddannelse, har du 2 år til at gøre brug af denne og melde dig ledig. Hvis du fik din dagpengeret for halvandet år siden, er ledig i dag og ønsker at søge om dagpenge, kan du melde dig ledig og derefter have 2 års værdi af dagpenge du kan bruge indenfor de næste 3 år.
Du skal være særlig opmærksom på, at hvis du allerede har benyttet dig af din tidligere dagpengeret f.eks. mellem de to uddannelser, så har du måske kun ca. 3-6 måneders værdi af dagpenge du kan bruge indenfor det næste 1,5 år. Derfor kan løsning 1 være en fordel, da du vil stå med en helt ny dagpengeret, men desværre ender ud i en venteperiode før du kan modtage dagpenge.

https://www.bdaonline.dk

Jeg skal læse videre

Det er vigtigt, at du registrerer dig som nyuddannet senest 14 dage efter du har bestået din afsluttende eksamen, for at ansøge om dagpengeretten. Det betyder, at i tilfælde af du må stoppe din nye uddannelse før tid, så har du din gamle dagpengeret, du kan benytte.

1. Sådan søger du om retten til dagpenge
Udfyld blanket AK044 i a-kassens selvbetjening under fanen ”Medlemskab”. Du mister retten til dagpenge som nyuddannet, hvis du ikke udfylder AK044 senest 14 dage efter din afsluttende og bestået eksamen.

2. Sådan søger du om kontingentfritagelse på dit nye studie
Udfyld blanketten AK038 (kontingentfritagelsesansøgning) under fanen ”Medlemskab” med dine uddannelsesoplysninger, for at søge om at blive kontingentfritaget på dit nye studie

Du har mulighed for at blive kontingentfritaget i perioden mellem dine to uddannelser, men der er to krav: at du er optaget på din næste uddannelse, og er indskrevet på skolen i perioden imellem.

Du skal både udfylde AK044 og AK038 senest 14 dage efter din afsluttende og bestået eksamen, for ikke at skulle betale i perioden. Modtager vi din AK038 senere end det, vil du først blive kontingentfritaget fra den dag vi modtager den.

Det er ikke muligt at modtage dagpenge i denne mellemperiode.

Ved du endnu ikke, om du er optaget på din kandidat og derved ikke er indskrevet på skolen i perioden imellem, skal du betale kontingent i denne periode, for at beholde din dagpengeret og evt. få udbetalt dagpenge. Du kan dog søge om kontingentfritagelse, den dag du får svar på, at du er optaget på uddannelsen.

OBS! Husk at holde øje med godkendelsesbrevet på din AK044 og andre vigtige informationer vedrørende dit medlemskab. Vi sender det til dig i Selvbetjeningen under post.

Step 1: Først skal du sikre din ret til dagpenge som nyuddannet

Udfyld blanket Ret til dagpenge – som nyuddannet (AK044). Du finder den under fanen ”Studerende” når du er logget ind.

Du skal indsende blanketten senest 14 dage efter din afsluttede og beståede eksamen for ikke at risikere at miste retten til dagpenge. Hvis du af en eller anden grund ikke gennemfører din Top up, så har du allerede optjent ret til dagpenge under KVU-uddannelsen.

Step 2: Dernæst skal du ansøge om gratis studiemedlemskab for din nye uddannelse

Udfyld blanket AK038 (kontingentfritagelsesansøgning)
Du finder den under fanen ”Studerende”, når du er logget ind.

Send også dokumentation via selvbetjeningen i a-kassen, at du modtager SU hen over ferieperioden. (F.eks. Støttemeddelelse som er sendt til din e-Boks fra SU-styrelsen)

Du kan søge om gratis studiemedlemskab, så snart du har fået optagelsesbrevet og startdatoen for din Top up uddannelse.

Hvis du har fået optagelsesbrevet, når du afslutter din KVU, kan du søge om gratis medlemskab i perioden mellem de to uddannelser.

Har du endnu ikke fået optagelsesbrevet på din Top up, skal du betale kontingent i perioden mellem uddannelserne. Du har mulighed for at søge om udbetaling af dagpenge i denne periode (se step 3 – punkt 2). Når du får dit optagelsesbrev, kan du udfylde blanketten AK038, så bliver du gratis medlem igen fra din Top up starter.

Step 3: Vil du have SU eller dagpenge, mens du venter på at starte din Top up?
Mens du venter på at starte din Top up, skal du træffe et valg mellem at modtage SU eller dagpenge – dit valg har betydning for, om du fortsat kan være kontingentfritaget i a-kassen og fagforeningen.

1. Det nemmeste er at fortsætte med SU, som du plejer. Så kan du fortsætte som gratis medlem hos os - du skal blot sende os dokumentation via selvbetjening i a-kassen, at du modtager SU hen over ferieperioden. (F.eks. Støttemeddelelse som er sendt til din e-Boks fra SU-styrelsen)

2. Du kan også vælge at søge om dagpenge – dermed skal du også betale kontingent til a-kassen og fagforeningen. Regningen lander i din E-boks,

For at søge om dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gør du ved at, melde dig ledig på Jobnet.dk - Dette skal du gøre dagen efter din sidste eksamen. Herefter skal du indsende en ledighedserklæring via selvbetjening i a-kassen – find blanketten under ”Studerende”, når du er logget ind.

Der skal være minimum 4 uger fra, du afslutter KVU-studiet til, du starter din Top up, for du kan søge dagpenge. Har du under et års anciennitet i a-kassen, får du en måneds karantæne, hvor du ikke får dagpenge.

Har du et studiejob, kan du i stedet søge om supplerende dagpenge – Ring på 3374 0200 for at høre mere.

Vær opmærksom på, at dagpenge er bagudbetalt, mens din SU er forudbetalt. Din sidste SU i fx juni skal derfor strække indtil den første dagpengeudbetaling sidst i juli. Til gengæld får du en sjov start på Top up uddannelsen: Her vil du både modtage dagpenge (bagudbetalt for august) og SU (forudbetalt for september).

Har du spørgsmål til overstående eller i tvivl omkring hvad du skal gøre, så ring til os på 3374 0205.

Du har nu afsluttet dit studie og skal læse videre. Det betyder også, at vi kan forlænge dit gratis medlemskab. Du skal dog oplyse os om, at du fortsætter med at studere.

Du ændrer slutdatoen for din uddannelse ved at sende en mail til dim@businessdanmark.dk eller ring til os på 3374 0200.

Jeg afslutter min uddannelse senere end forventet

Hvis du afslutter dit studie senere end forventet, er det vigtigt vi får det at vide, så du undgår at overgå til betalende medlem.

Afslutter du dit studie mere end 3 måneder senere end forventet, skal du udfylde blanketten AK040 på Selvbetjeningen under fanen ”Medlemskab” med din nye dato for studieafslutning, herefter vil dit gratis medlemskab fortsætte.

Hvis du afslutter dit studie senere end forventet og kun er medlem af fagforeningen, så er det vigtigt, vi har din forventede dato for sidste eksamen, så dit medlemskab bliver rettet rigtigt til.

Du ændrer slutdatoen for din uddannelse ved at sende en mail til dim@businessdanmark.dk eller ring til os på 3374 0200.

Generel info for nyuddannede

Som nyuddannet er det nu du virkelig kan bruge din fagforening til noget!

I Business Danmark ved vi der kan være en del udfordringer ved overgangen fra studerende til arbejdslivet, men vi vil gerne gøre denne proces så nem som mulig for dig.
Derfor har vi gennem vores mange års erfaring udarbejdet en håndbog kaldet Karriere Starten - for dig som er nyuddannet.

Har du ikke fundet drømmejobbet endnu, kan du gøre brug af vores personlige sparring.

Har du fundet drømmejobbet, kan du indsende din kontrakt og få den kigget igennem af vores jurister.

Skal du til den første lønsamtale, er der masser af inspiration og gode værktøjer på lønberegneren.

Og husk, at som dimittend i Business Danmark, får du fagforeningen til halv pris det første halve år efter din uddannelse er afsluttet.

Det er den, når du har været oppe til din sidste eksamen, da al din studieaktivitet anses for værende afsluttet og bestået på dette tidspunkt.

Husk du har en frist på senest 14 dage efter du har bestået din afsluttende eksamen, til at registrere dig som nyuddannet, for at blive berettiget til dagpenge.

Den gennemsnitlige dagpengesats pr./md. før skat er:

For nyuddannede (de første 3 måneder): 14.557 kr. om måneden

For nyuddannede (efter 3 måneder): 10.011 kr. om måneden

For nyuddannet som er forsørger: 16.694 kr.om måneden

Man kan modtage dagpenge til en værdi af 2 år, som kan fordeles ud over 3 år – en såkaldt referenceperiode. Dagpengeperioden starter fra den første dag man modtager dagpenge.

Hvis du har et arbejde, når du afslutter dit studie, så har du mulighed for at søge supplerende dagpenge. Du skal dog være ledig mindst 14,8 timer om måneden for at få supplerende dagpenge for den gældende måned.

Når du har et arbejde, er der en vigtig regel med hensyn til dagpenge, hvis du vælger at opsige dit arbejde. Hvis du vælger at opsige dit arbejde, skal det være afsluttet inden din afsluttende eksamen, ellers risikerer du at få 3 ugers karensperiode fra a-kassen, hvilket vil sige man ikke kan modtage dagpenge for denne periode.

Ring til os på 3374 0200 og hør nærmere om dette.

Det er trist at skulle gå glip af sin dagpengeret, hvis man ikke har dimitteret i a-kassen i tide. Der er måske stadig håb for at sikre din dagpengeret, hvis en af nedenstående datoer ikke er overskredet med 14 dage:
• Datoen, der står på dit eksamensbevis
• Datoen for afsendelse af dit eksamensbevis

Disse datoer skal dokumenteres, og du skal kontakte os og give os informationen, for at kunne søge om dagpengeret.

For at gøre brug af en af de ovennævnte datoer, bedes du kontakte os.

Hvis du fortsætter på en ny uddannelse, så kontakt os og vi kan drøfte mulighederne.

Skulle ovennævnte datoer være overskredet med mere end 14 dage, kan der stadig være nogle muligheder. Her bedes du kontakte os for at høre nærmere.

Du kan tage dagpenge med til udlandet i op til 3 måneder. Det hedder EØS dagpenge, hvis du har stået som ledig i a-kassen i 4 uger i Danmark, før du tager afsted.

Praktisk: Du skal tilmelde dig et jobcenter (a-kasse) i det land du rejser til og oplyse dem om, at du har a-kasse i Danmark og ønsker EØS dagpenge. Du har max. en uge fra udrejse til dette. Ring til os på 3374 0200 og hør nærmere.

Der er mulighed for at få supplerende dagpenge som selvstændig.

For at være helt sikker på, hvad der kan lade sig gøre for dig, kan du sende en mail til info@businessdanmark.dk eller ring til os på 3374 0200.

Bare rolig, du kan stadig nå at få dagpenge. Men der er to ting du skal være opmærksom på:

1. Du skal senest have indmeldt dig som nyuddannet 14 dage efter din sidste eksamen
2. Der kan gå en måned eller mere, før du kan få udbetalt dagpengene. For at undgå dette, skal man have været medlem af a-kassen mindst 1 år før studiet afsluttes.

Og så skal du selvfølgelig leve op til de generelle krav for dimittendret.