Når du bliver færdig med din uddannelse, har du mulighed for at søge om dagpengeret, så du er økonomisk sikret, om har du job med det samme eller ej.
Det er vigtigt, at du udfylder formularen AK044 under fanen Selvbetjening. Dog, tidligst på din sidste uddannelsesdag og senest 14 dage efter sidste eksamen.
Dette gælder, hvis du har været medlem i studietiden. Har du ikke været medlem under studietiden, bedes du lave en indmeldelse som nyuddannet, også senest 14 dage efter sidste eksamen. Hvis du glemmer det, mister du retten til dagpenge på fordelagtige dimittendvilkår.
Skal du læse videre eller står du i en anden situation, så har vi samlet svarene på langt de fleste spørgsmål, man som studerende måtte have i vores FAQ nedenfor.
Har du endnu ikke fået svar på dine spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på 3374 0200.