Business Danmark

Business Danmark er den eneste fagforening i Danmark med speciale i salg og marketing. Vi arbejder for den kommercielle dagsorden og hjælper vores medlemmer med at præstere i den nye virkelighed.

Hos Business Danmark har vi knap 70 års erfaring med at hjælpe og udvikle både medarbejdere, ledere og selvstændige, der ser verden fra en kommerciel vinkel. Med cirka 29.000 medlemmer organiserer vi i dag Danmarks største professionelle netværk for salg og marketing.

I Business Danmark er du sikret en række eksklusive fordele. Du får fri adgang til specialiseret juridisk rådgivning, som kan spare dig for uheldige sager i dit ansættelsesforhold. Bliver du ledig, sørger vores a-kasse for, at du får dagpenge og hjælp til at finde nyt job.

Samtidig får du fuld adgang til vores Karrierecenter, der kan styrke din udvikling og karriere. Her kan du få rabatter på kurser og efteruddannelse, komme med på eksklusive virksomhedsbesøg, få gratis karrieresparring eller se, høre og læse businessbøger på 15 minutter (over 100 titler om salg, marketing og ledelse).