• Barsel
  • Dagpenge

Tvillingeforældre får et halvt års ekstra barselsorlov

Fra 1. maj får forældre til tvillinger 13 ugers ekstra barselsorlov hver
  • 02.04.2024
  • Michael Krag-Svendsen

Del artikel

Fra 1. maj får forældre til tvillinger ekstra tid til at vænne sig til livet med to små spædbørn. Begge forældre får 13 ugers ekstra orlov

Et enigt Folketing har besluttet at give samlet 26 ugers ekstra barselsorlov med dagpenge til tvillingeforældre, så de får mere ro i den første tid.

"Det er en ekstra stor mundfuld, når der ikke bare kommer et, men to spædbørn i familien på samme tid. Nu sikrer vi, at der bliver bedre tid til at få styr på hverdagen", fortæller beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

"Hvert år står forældrene til omkring 1.000 tvillingepar i en lykkelig men også svær situation. Det har været en vigtig prioritet for regeringen og aftalepartierne at give dem bedre vilkår.

De nye regler udspringer fra den politiske aftale, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indgik som en del af finansloven for 2023.

De 26 ugers ekstra orlov med 13 uger til hver forælder skal afholdes, inden børnene fylder 1 år.

Reglerne omfatter alle forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel eller adoption.

På den måde vil de nye regler erstatte de gældende regler om ekstra orlov til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel.

Se mere på borger.dk

Få nyheder og trends inden for salg og marketing direkte i din mailbox.