Styrk kunderelationen med KAM-værktøjer

Download præsentationen

Uddannelsen Strategisk Salg & KAM

Oplægsholder - Jan Lassen, IBA Kolding jlas@iba.dk, 20184753

To år med corona har svækket mange kunderelationer. Og netop dårlige relationer er den hyppigste grund til at kunder skifter leverandører – sjældent dårlige produkter eller priser.

Derfor er key account management (KAM) værktøjer i høj kurs i virksomhedernes bestræbelser på at styrke salget og samarbejdet med eksisterende kunder.

Men hvad er key account management helt præcist - og hvordan arbejder du med det i praksis? Det dykker vi ned i på dette virtuelle kursus.

Videoen giver dig svar på, hvad key account management egentlig er, hvorfor key account management tilgangen er effektiv og et overblik over konkrete key account management værktøjer.

Det virtuelle kursus er optaget 3. marts 2022 i samarbejde med vores samarbejdspartner IBA Erhvervsakademi Kolding

Du kan tage ni akademi- og diplomfag i salg og salgsledelse, som henter inspiration fra forskningsprojekt Morgendagens Salg. Fagene kan tages på Copenhagen Business Academy, IBA Erhvervsakademi Kolding og UCN act2learn Erhverv Aalborg.

Få 10.000 til videreuddannelse

I 2022 kan du få 10.000 kr. til en videreuddannelse på akademi- og diplomniveau af Omstillingsfonden. Det vil sige, at du kan deltage gratis på uddannelsen, hvis den koster op til 10.000 kr. Fonden har i 2022 67,5 mio. kr., som uddeles efter først-til-mølle princippet.

Der er kun to krav:

  • Du er faglært/ufaglært - uden en fuld videregående uddannelse
  • Du er i job - men ikke selvstændig

Skriv, at du søger støtte fra Omstillingsfonden i kommentarfeltet, når du tilmelder dig et akademifag og send en ’Tro og love’ erklæringen til uddannelsesinstitutionen, at du opfylder kravene.

Mens du videreuddanner dig i arbejdstiden, kan din arbejdsgiver desuden få dækket tabt arbejdsfortjeneste via Statens voksenuddannelsesstøtte. Se om du er i målgruppen for SVU.