Opskriften på det succesfulde salgsteam

Team selling vinder hastigt frem – drevet af megatrends som globalisering og digitalisering - og kravene til den moderne sælger er under kraftig forandring.

Det kræver derfor en struktureret salgsleder med masser af overblik og menneskelig indsigt for at sikre, at virksomheden konstant har et optimalt salgsteam.

På dette webinar får du - med inspiration fra bogen ”Morgendagens Salg & Salgsledelse” – indsigt i og værktøjerne til, hvordan du rekrutterer de rette medarbejdere, sikrer de tager ansvar samt fastholder og motiverer dem gennem træning, opfølgning og målstyring – så I bedst muligt kan indfri virksomhedens salgspotentiale. 

Se videoen og få:

  • Overblik over alle salgslederens væsentligste opgaver
  • Værktøjer, som sikrer en struktureret rekruttering og udvikling af dine sælgere
  • Svar på hvordan du håndterer krydspresset mellem virksomhedens, sælgernes og kundernes ønsker og mål

Download præsentationen

Oplægsholder

Jens Lassen. Har mere end 35 års erfaring med salg og salgsledelse fra forskellige virksomheder og er MBA i international business. Han er i dag indehaver af konsulentvirksomheden Ekspansion, underviser, foredragsholder, bestyrelsesmedlem og forfatter - bl.a. medforfatter til bogen ”Morgendagens Salg & Salgsledelse”, som bygger på viden fra forskningsprojekt Morgendagens Salg.

Webinaret er en del af en række webinarer, der tager udgangspunkt i Morgendagens Salg, der er Danmarks største videnskabelige forskningsprojekt om salg og salgsledelse. Projektet er søsat af CBS, Dansk Industri Handel, Business Danmark og Customer Agency.