Kunsten at øge din hitrate og arbejdsglæde

Dette virtuelle kursus er en smagsprøve på akademifaget Salg og salgspsykologi.

Omsætningsmål og dækningsbidrag er målestokken for mange medarbejderes succes. I en hektisk hverdag slår man meget nemt autopiloten til og løber lidt hurtigere, når der er langt i mål.

Alternativet er at se på, om vi i stedet kunne gøre tingene lidt bedre, lidt mere effektivt og i sidste ende gøre hverdagen lidt sjovere. For eksempel analyserer 6 ud af 7 sælger, hvad der virker i deres salg, så de nemt og effektivt kan gentage succesen, viser forskningsprojekt Morgendagens Salg.

Vil du gerne øge din personlige salgseffektivitet? Så se med på dette virtuelle kursus, som kan være med til at forbedre din hitrate og glæden ved dit arbejde.

Videoen giver dig:

  • Værktøjer til at prioritere og opstille mål
  • Værktøjer til at holde styr på alle elementer i salgsprocessen
  • Inspiration til selvledelse og hvordan du holder gejsten

Download præsentationen

Det virtuelle kursus er optaget i samarbejde med vores samarbejdspartner IBA Erhvervsakademi Kolding

Du kan tage ni akademi- og diplomfag i salg og salgsledelse, som henter inspiration fra forskningsprojekt Morgendagens Salg. Fagene kan tages på Copenhagen Business Academy, IBA Erhvervsakademi Kolding og UCN act2learn Erhverv Aalborg.

Gense tidligere optagelse med information om hvordan du kan finansere din uddannelse med bl.a. Omstillingsfonden og praktisk gennemgang af hvad det vil sige at tage et akademifag.