Lyt til alle episoder

Business Danmarks podcast er for alle med et kommercielt mindset og interesse for forretnings- og selvudvikling - og især for dig i salg og marketing.   

#5 Sådan løfter du dit opsøgende salg med LinkedIn – med Jacob Elton

”Grundig forberedelse og research på LinkedIn gør din telemarketing-indsats langt mere effektiv”, siger Jacob Elton, en af Danmarks førende social selling eksperter og medejer af LinkedInsider. I denne podcast løfter Jacob sløret for, hvordan du optimerer din LinkedIn profil og strategisk gør mediet til en naturlig del af dit salgsarbejde.

#4 Hvad er en ”rigtig mand” egentlig? – med Jacob Søndergaard

Er du rummelig, passer du på familien og har du sunde vaner, venskaber og interesser? Så er du en rigtig mand - hvis du spørger sundhedsmekaniker og hjernegymnast Jacob Søndergaard – fra DR-programmet Rigtige mænd. I denne episode af podcasten Business Lounge mødes han med vært Tobias Bai om lejrbålet i skoven ved Holte til en snak om, hvordan mænd – og deres pårørende og omgivelser – får et længere og lykkeligere liv.

#3 Undgå overspringshandlinger med adfærdsdesign – med Morten Münster

”Var det ikke for overspringshandlinger, havde jeg helbredt kræft”. Sådan indleder Morten Münster med et smil månedens episode af Business Lounge. I podcasten fortæller den ombejlede forfatter til ”Jytte fra marketing-bøgerne”, hvorfor vi overspringshandler som aldrig før. Og han løfter sløret for, hvordan du med adfærdsdesign og konkrete handlinger når meget mere af alt det gode, du gerne vil – både privat og på jobbet.

#2 Lykke i det fedmefremmende samfund - med Morten Elsøe

Hvorfor siger mænd aldrig nej til en ekstra pølse til grillfesten? Hvorfor er slikposen på tankstationen på hele 400 gram? Hvorfor skammer vi os, når ”vi falder i” og spiser ”de forbudte ting”? Læn dig tilbage og nyd denne podcast, hvor vi snakker med Morten Elsøe ernæringsekspert og medforfatter til bestsellerbogen ”Slut med forbudt”, der punkterer myter om kost, snacks, selvdisciplin og giver sit bud på, hvordan du agerer morgen, middag og aften i ”det fedmefremmende samfund”, så du kan præstere på jobbet og i privatlivet.

#1 Skab kontakt med dit kropssprog – med Jesper Bergstrøm

Vi mennesker inddeler hinanden i én af tre kategorier, når vi mødes: Som en potentiel ven, en eventuel fjende eller som en mulig sexpartner. Så hvad kan du gøre for at blive opfattet som en tillidsvækkende ven, andre vil lave business med? Læn dig tilbage og nyd denne podcast, hvor vi snakker med Jesper Bergstrøm, en af Danmarks førende kropssprogseksperter – som løfter sløret for, hvordan du sikrer dig, at andre ser dig i det lys, du ønsker.