Engagement-pitch

Gør modtageren nysgerrig

En tommelfingerregel er, at cirka 1 ud af 10 konstant er på udkig efter en ny leverandør, et nyt produkt, en ny ferie eller en ny smartphone. Målet med et godt engagement-pitch er at vække modtagerens ubevidste behov og få endnu flere til at købe ind på din ide.

Pitchet skal engagere modtagerne gennem aha-oplevelser. Ammunitionen til disse aha-oplevelser får du ved systematisk at opsamle dyb indsigt i målgruppens brændende ønsker og behov – den viden skal dit pitch så tage afsæt i.

Pitchets 3 byggeklodser

Der er tre trin, du med fordel kan følge, når du laver dit engagement-pitch

  1. Find ud af hvilken viden, der har topværdi for din målgruppe
  2. Pitch, at netop du ligger ind med denne unikke viden og indsigt
  3. Kommuniker, at du kan løse deres problem og opfylde deres behov

Det er vigtigt, at den viden du pitcher er unik - og ikke mindst troværdig. Brug ikke noget kunden selv kunne tænke sig til, men find dataene i jeres kundeundersøgelser, i forskningen eller viden du selv har indsamlet på kundemøder over årene.

Brug spørgsmål og svar

Engagement-pitchet starter ofte med en faktuel analytisk indsigt - kogt ned til et rammende attraktivt spørgsmål eller statement.

Pitch-formen egner sig godt til messer, emailmarketing, nyhedsmedier og på sociale medier til at trække opmærksomhed.

Når den potentielle kunde går i dialog eller klikker på dit indhold, får de tilpas meget af løsningen til, at de vil engagere sig yderligere i dig og dit produkt.

Du skal for alt i verden sikre, at dit pitch holder. Oversælger du budskabet eller er du for fedtet med værdien, du giver, skræmmer du kunderne væk og laver click-baits.

Eksempel 1

  • Ved du, hvor mange salgsmøder topledere orker om året?
  • Fem. Det siger alle de CEO-kunder, jeg mødes med. Jeg har 10 LinkedIn råd, som kan skaffe dig salgsmødet for næsen af din konkurrent

Eksempel 2

Eksempel 3

  • Vidste du, at de fede job flytter sig – er du flyttet med?
  • Jobmarkedet er blevet disrupted. Få fire tips til, hvordan du finder de interessante job og bliver headhuntet
Se, hvordan du kan lave et godt engagement-pitch
 

Vil du have feedback på dit engagement-pitch?

Indsend dit video-pitch og få feedback på form og indhold - eksklusivt for medlemmer.

Få feedback på dit pitch