Står du med overvejelser om, hvilke muligheder du har for at uddanne dig efter at have været på arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid, kan du her få et overblik over, hvordan markedet for efteruddannelse ser ud.
Kort fortalt så har du grundlæggende to muligheder for at uddanne dig - du kan enten gå på kurser hos private udbydere, eller du kan uddanne dig i det offentlige uddannelsessystem. Private udbydere har både korte kurser og længere forløb. Tager du en uddannelse hos en privat udbyder, får du et kursusbevis. Tager du en efteruddannelse i det offentlige uddannelsessystem, vil du på nogle forløb få et uddannelsesbevis og ved andre forløb får du karakterer til eksamen og de fag du følger har en pointværdi (ECTS point - afhængig perioden, du læser).
Om du vælger den ene eller den anden type efteruddannelse, bør afhænge af dine kompetencer, dine behov og virksomhedens behov (ifm. rekruttering og fastholdelse af medarbejdere).
Du kan læse meget mere om dine uddannelsesmuligheder på uddannelsesguiden - det er et fremragende opslagsværk.