Dette diplomfag hjælper dig med at afdække kunders og markedets behov, så du kan fremtidssikre din forretning. Faget inddrager viden og værktøjer fra Danmarks største salgsforskningsprojekt - Morgendagens Salg.
Dit udbytte
Du får dybdegående viden om, hvordan du kan bruge kundeindsigter og markedstrends til at spotte din virksomheds udviklingsområder. Hvilke data du har behov for, hvilke metoder kan du vælge og hvordan du indhenter og fortolker data?
Du lærer om:
- Brugen af kvantitative og kvalitative metoder
- Kundesegmenter og relevante undersøgelsesområder
- Tilpasning af virksomhedens målgruppe, produktudvikling og strategi i lyset af prædiktive analyser
- Virksomhedens datagrundlag og analysemetoder
Frit valg af uddannelsessted
Du kan tage dette fag hos vores uddannelsespartnere tre steder i landet. For at gøre det nemt for dig, har vi samlet al tilmelding et sted:
- Cphbusiness - Copenhagen Business Academy
- Erhvervsakademi IBA i Kolding
- UCN act2learn Erhverv Aalborg
Du får 5 ECTS-point
Dette diplomfag giver dig 5 ECTS-point. En fuld mellemlang videregående diplomuddannelse på bachelorniveau kræver 60 ECTS-point.
Få din egen uddannelsesplan
Alle tre steder kan du få sparring om din personlig uddannelsesplan, så du ved, hvilke muligheder du har, og i hvilken retning du kan gå.
Få 10.000 til videreuddannelse
Du kan søge 10.000 kr. til en videreuddannelse på akademi- og diplomniveau via Omstillingsfonden. Det vil sige, at du kan deltage gratis på uddannelsen, hvis den koster op til 10.000 kr. Pengene uddeles efter først-til-mølle princippet.
Der er kun to krav:
- Du er faglært/ufaglært - uden en fuld videregående uddannelse
- Du er i job - men ikke selvstændig
Skriv, at du søger støtte fra Omstillingsfonden i kommentarfeltet, når du tilmelder dig et akademifag og send en ’Tro og love’ erklæringen til uddannelsesinstitutionen, at du opfylder kravene.
Mens du videreuddanner dig i arbejdstiden, kan din arbejdsgiver desuden få dækket tabt arbejdsfortjeneste via Statens voksenuddannelsesstøtte. Se om du er i målgruppen for SVU.