Hver fjerde frygter jobkrav

Derfor er det vigtigt, at medarbejderne selv tager ansvar for at følge med udviklingen, mener direktør i rekrutterings- og vikarbureau

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

26 procent af danske lønmodtagere frygter, at de i fremtiden ikke kan leve op til kravene fra deres arbejdsgiver. Samtidig er 89 pct. dog klar til at gøre en indsats for at leve op til kommende krav. Det fremgår af en analyse fra det internationale rekrutterings- og vikarfirma Randstad Group, og Randstad Danmark har deltaget i undersøgelsen.

- Jeg tror, danskerne nu er færdige med at tale om krise og har indstillet sig på det, man kan kalde "new normal". Det betyder, at vi også er klar over, at man som medarbejder ikke får alt forærende. Man skal selv gøre en indsats for at holde sig ajour inden for sit eget område, siger direktør Nima Astanehdost, Randstad Danmark.

Når så mange frygter, at de ikke kan følge med inden for deres felt, er det ifølge Nima Astanehdost, fordi udviklingen er gået utrolig stærkt de seneste 10-15 år.

- Hvis man sammenligner en salgsprofil i 2003 med en salgsprofil anno 2013, er de jo markant forskellige. Hvis vi samtidig ser på, hvor digitale vi er blevet i løbet af de seneste 10-15 år - og forestiller os, at udviklingen vil fortsætte i samme tempo - risikerer nogle at blive hægtet af.

- Det er derfor også vigtigt, at en virksomhed har fingeren på pulsen i forhold til den enkelte medarbejders uddannelsesbehov, og at medarbejderen selv tager et ansvar for at følge med udviklingen, siger Nima Astanehdost.

Nogle danske resultater

Arbejdsgiverne lægger i dag større vægt på… end for 5 år siden:

Meget enig (%)

Enig (%)

Uenig (%)

Meget uenig (%)

Kompetencer

31

56

11

2

Digitale færdigheder

25

59

15

1

Uddannelse og efteruddannelse

18

55

24

3

Erfaring

20

53

24

3

Randstad har i samarbejde med Blauw Research og Survey Sampling International (SSI) interviewet lønmodtagere i 32 lande i hele verden. Interviewene er gennemført i sommeren 2013, og der er interviewet minimum 400 lønmodtagere i hvert land. Alle adspurgte er 18-65 år og arbejder mindst 24 timer om ugen. Undersøgelsens resultater indgår i den seneste udgave af Randstad Workmonitor.

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.