Spar formue med kørepenge fremfor firmabil

Skal du vælge fri firmabil eller kørepenge? Og skal bilen køre på el, diesel, benzin eller et mix? Få svar på, hvordan du sparer mange tusind kroner

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Nogle sværger til nemheden ved fri firmabil – ingen uforudsete værkstedsregninger, fri kilometer og betalt brændstof på det årlige roadtrip sydpå.

Andre ser en sport i, hvor billigt de kan holde sig kørende i egen bil med skattefri kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren.

Og atter andre har intet valg – arbejdsgiveren vælger for dem.

I denne artikel skærer jeg igennem alle følelserne og ser benhårdt på den bedste biløkonomi for dig. Beregningerne kan desværre hverken tage højde for et skattesmæk ved genberegning af firmabilen eller en skidt mandagsbil for dig på kørselsgodtgørelse.

Lad os komme til sagen.

Spar over 100.000 kr. efter skat

Det helt store spørgsmål er; hvordan holder du billigst bil – med en fri firmabil eller med skattefri kørselsgodtgørelse for at stille din egen bil til rådighed på jobbet?

Lad os dykke ned i tre eksempler ud fra forudsætningen at to tredjedel er arbejdskørsel.

Beregningerne tager afsæt i Business Danmarks firmabilsberegner og FDMs privatbilsberegner. Og jeg har valgt den billigste drivlinje (type brændstof) – som jeg afslører senere nede i artiklen.

Mindre bil med lille kørselsbehov

Billigbil2023.png

Forudsætninger: Bil til 325000 kr. med 20.000 kilometers årlig erhvervskørsel og 10.000 privat i 6 år og en skatteprocent på 45. Din totaludgift for en fri firmabil -184.275 kr. (35.100 kr. de første 3 år og 26.325 kr. årligt de næste 3 år). Din totaludgift +2.724 kr. i egen bil med kørepenge efter statens satser. Forskel 186.999 kr. over 6 år.


Mellemklassebil med medium kørselsbehov

mellembil2023.png

Forudsætninger: Bil til 400.000 kr. med 30.000 kilometers årlig erhvervskørsel og 15.000 privat i 4 år og en skatteprocent på 47. Din totaludgift for en fri firmabil 167.085 kr. (44.556 kr. de første 3 år og 33.417 kr. årligt i 1 år). Din totaludgift 29.596 kr. i egen bil med kørepenge efter statens satser. Forskel 137.489 kr. over 4 år.


Dyr bil med et stort kørselsbehov

Dyrbil2023.png

Forudsætninger: Bil til 600.000 kr. med 40.000 kilometers årlig erhvervskørsel og 20.000 privat i 3 år og en skatteprocent på 50. Din totaludgift for en fri firmabil 207.000 kr. Din totaludgift 97.050 kr.  i egen bil med kørepenge efter statens satser. Forskel 109.950 kr. over 3 år.


Eksemplerne taler deres tydelige sprog.

Egen bil med skattefri kørepenge holder dig markant billigere kørende end en fri firmabil, men det kræver, at du fører kørebog over dine ture. Mister du jobbet og de skattefri kørepenge, hænger du fortsat på udgiften til din bil.

Medlemsfordele til bilen

Denne biltype sparer dig 10-20 procent

Og hvilken drivlinje/type brændstof er så billigst, hvis du køber en bil til 325.000 kr., beholder den i 6 år og kører 30.000 km årligt?

Svaret er el – ifølge FDM´s bilberegner koster en elbil dig 8.000-11.000 kr. - eller 10-14 pct. mindre - end en benzin-, diesel- eller plug-in hybridmodel i samme prisklasse.

Hvad så, hvis du køber en bil til 400.000 kr., beholder den i 4 år og kører 45.000 km årligt?

Svaret er el – her er årsbesparelsen 14.000-19.000 kr. eller 14-18 pct. i forhold til de andre drivlinjer.

Men hvem vinder så, hvis du vælger en bil til 600.000 kr., beholder den i 3 år og kører 60.000 km årligt?

Du har fanget den ik? Svaret er elbilen igen-igen med en årlig besparelse på 24.000-30.000 kr. eller 16-20 pct.

- Generelt kan man sige, at elbilen for alvor viser sin styrke, når man kører flere km. Dels fordi den er mere energieffektiv, mens også pga. lavere udgifter til service. Benzinbiler taber især på udgifter til brændstof og service, mens plugin-hybriderne taber på serviceudgifter, siger Ilyas Dogru, chefkonsulent i FDM.

Find også den ladeløsning, som billigst matcher dit behov med FDMs beregner.

Få tilbud på bilforsikring fra Codan

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

13 Kommentarer

  • charlotte Hammenshøj, Rapportér som upassende

    Hej. Jeg mangler en beregning på privatleasing. Jeg leaser en ford puma over 3 år. Mdl. 5300. Km erhverv 50000 privat 5000.

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Hej Charlotte. Med så meget kørsel på jobbet og få få privat svaret entydigt - få kørepenge i egen bil/privatleasing i stedet for fri firmabil. 50.000 erhvervs-km vil give dig 140.300 kr. skattefrit i kørepenge årligt. Så det er bare ud og indhente tilbud og beregne de årlige udgifter. Med FDMs beregner i artiklen kommer du tæt på de virkelige udgifter og værditab, hvis du selv køber en bil fremfor privatleaser. Bh. Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark

  • Klaus Jensen, Rapportér som upassende

    Spændende beregninger. Hvordan ser det ud, hvis man kører 40000 privat og 10000 erhverv?

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Hej Igen Klaus. Hvis jeg forudsætter at det er en elbil til 400.000 over tre år så er firmabilen i dit tilfælde klart det billigste - mere end 20.000 billigere årligt. Michael

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Giv mig lidt mere info Klaus. Hvad er bilens pris, el/diesel eller benzin, hvor længe vil beholde bilen. bh. Michael

  • Christian Anker, Rapportér som upassende

    Hej, jeg køre ca. 75.000 km. om året. De 40.000 km er privat og de 35.000 er firma. Bilen er en benzin bil til en beskatning på 550.000kr. Jeg køre mange lange strækninger , vil en el bil give mening her?

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Morgen Christian. Selv med dit høje km-behov vinder en privat elbil med kørepenge både over en benzinmodel og en firmabil. I følge mine beregninger vil dine private kilometer koste dig 41.500 kr. om året i en privatejet elbil - mod 53.000 kr. årligt i en el-firmabil (hvis du har en skatteprocent på 50) og over 90.000 i en privatejet benzinbil. Spørgsmålet er så om du kan finde en elbil der matcher dine behov. Hos FDM kan du få er overblik over, hvor langt elbiler kører på en opladning i den virkelige verden. Men du er også velkommen til at ringe og få en snak på 26376117. Bh. Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark

  • Jamil Olsen, Rapportér som upassende

    Jeg har kig på en bil til 450.000,. men et kørselsbehov som er Erhverv 10000km / Privat 15000,- Er det så stadig privat el bil som bedst kan svare sig?

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Hej Jamil. Elbilen vinder fortsat ved en bil til 450.000 kr., hvis du har den i 4 år. Til gengæld er din udgift den samme i privatbil eller firmabil ved en marginalskat på 47%, hvis vi ser bort fra en evt. højere genberegning. Så i lys ville jeg nok selv vælge firmabilen - men hvis din kørsel tipper mod mere erhvervskørsel eller mindre privatkørsel taler det til fordel for privatbil. Du er velkommen til at ringe til mig på 26376117. Bh. Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark

  • Ole Madsen, Rapportér som upassende

    Alle eksempler er med mange flere erhvervs KM i forhold til private KM. Når den private er forholdsvist mere så tipper det vel mere over til firmabil. 20.000 Erhverv og 25.000 privat kunne være spændende at se.

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Hej Ole. Har netop lavet samme beregning på en elbil til 400.000 over 4 år som kører 45.000 om året - 20.000 erhverv og 25.000 privat. Her vil privat bil også være 50.000 kr. billigere i perioden. Bh. Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark

  • Christian Halkjær, Rapportér som upassende

    Fine eksempler og godt emne - jeg er lidt i tvivl om hvorvidt afskrivning af egen bil indgår i beregningerne?

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Hej Christian. FDMs beregner tager også højde for værditabet generelt set. Man skal dog være opmærksom på, at værditabet kan svinge fra bilmodel til bilmodel. Bh. Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.