Styrtdyk: Færre tjekker jobmails i ferien

Selv om privat- og arbejdsliv flyder mere sammen end nogensinde, er blevet langt bedre til at holde fri, når vi har ferie

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

En længe ventet ferie – uden corona – har været med til at knække en stejl opadgående kurve over danske lønmodtagere, som ikke holder 100 pct. fri fra arbejdet i ferien.

Med smartphonens udbredelse op gennem 00´erne og 10´erne eksploderede antallet, som tjekkede arbejdsmailen i ferien - fra hver fjerde til hver anden lønmodtager - viser flere danske befolkningsundersøgelser lavet af Ugebrevet A4 og fagforeningen Business Danmark.

Men nu viser dugfrisk 2022-befolkningsundersøgelse lavet af Norstat for Business Danmark, et brat fald i andelen som ikke kan lade arbejdet hvile i ferien.

I dag indrømmer hver tredje (36 pct.), at de tjekker jobmails i ferien – det er et fald på 11 procentpoint på blot et år og på niveau med 2013.

Der er en sund tendens til, at vi er blevet mere bevidste om at være offline i ferietiden, mener Business Danmarks administrerende direktør Martin Kildgaard Nielsen, der ser pandemien som en væsentlig årsag.

- Jeg synes, det er meget positive tal. Og jeg er sikker på at pandemien, der har fået arbejdsliv og privatliv til at flyde endnu mere sammen, er en af årsagerne til, at vi er blevet mere bevidste om vigtigheden af at tjekke ud i ferien, som også er så uhyre vigtig, siger Martin Kildgaard Nielsen og bemærker, at 41 pct. mænd arbejder i lidt ferien, mens tallet for kvinder er 29 pct.

tjekkermailsiferien.png
Kilde: Tallene fra 2008 og 2013 stammer fra Ugebrevet A4, mens tallene fra 2018-2022 stammer fra sammenlignelige befolkningsundersøgelser lavet for Business Danmark af henholdsvis Epinion, Wilke og Norstat.
 

Vigtigt at samle kræfter

Han peger samtidig på, at det er altafgørende, at virksomhederne freder medarbejderne i ferietiden og ikke mindst bakker op herom.

- Det er uhyre vigtigt, at man ikke forstyrrer medarbejderne unødigt i ferien, og at virksomheden også opildner til, at medarbejderne trækker stikket fuldt du. En leder, der selv er på ferie og som sidder og sender mails rundt til sine medarbejdere er no-go, fortæller han og uddyber:

- Lederen skal være det gode eksempel og gå forrest, når det handler om at holde fri – gør de ikke det, kan det sende nogle forkerte signaler, så medarbejderen føler sig forpligtet til også at være online. Ferien er tidspunktet, hvor batterierne skal lades op, så alle kommer friske og veludhvilet tilbage, fastslår han.

Han hæfter sig også ved, at danskerne – også privat sammenhæng - erkender vigtigheden af at være offline i ferietiden.

Ifølge Norstat-undersøgelsen mener halvdelen af danskerne (49 pct), at det er vigtigt at ferien skal være et frirum med mindre online-aktivitet.

Det er naturligvis ikke i orden og i strid med ferieloven, hvis arbejdspladsen systematisk kontakter dig eller opfordrer dig til at bidrage med en egentlig arbejdsindsats.

Men en simpel opringning fra arbejdspladsen, der har spørgsmål af opklarende karakter, kan ikke siges at være en overtrædelse af ferieloven.

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.