Markedsførings-robotter vinder frem i e-handel

Flere og flere virksomheder bruger robotgenererede produkttekster i markedsføringen. Få opskriften på, hvordan du kommer i gang

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Der er ingen tvivl om, at hele verden i dag handler på nettet som aldrig før. Allerede inden corona-pandemien var internethandlen stærkt stigende, og da Danmark lukkede ned, eksploderede den. Og selv om det nu igen er blevet muligt at komme fysisk ind i butikkerne, har mange mennesker fundet ud af, hvor praktisk det er handle online og foretrækker nogle gange det frem for en gammeldags shopping-tur.

Det betyder, at mange handelsvirksomheder har været nødt til at ændre forretningsprocesser og allokere flere ressourcer over i e-handelsuniverset. Og et af de marketingværktøjer, som buldrer ind på markedet lige nu, er hurtige autogenerede produkttekster.

- Vi mærker virkelig, at virksomheder med en webshop kigger meget i vores retning lige nu, fortæller Marc Aas Nilsson, der er CEO i virksomheden IC Robotics

- Der er masser af tekster, for eksempel produktbeskrivelser, som en “robot” sagtens kan skabe i dag. På den måde kan medarbejdernes ressourcer prioriteres væk fra rutineopgaver og bruges på mere kreative og spændende opgaver - til stor glæde for alle parter, tilføjer han.

Han fortæller, at markedet for autogenerede tekster har været igennem en kæmpe udvikling de senere år.

- I starten blev autogerede tekster hovedsageligt brugt til statiske tekster, hvor de på forskellige måder kunne fungere som opslagsværk og på den måde danne baggrund for nyhedsartikler, forklarer han.

Disse ting du skal have styr på

- Men i dag er efterspørgslen på produkttekster eksploderet inden for e-handel, hvor virksomheder for at holde sig konkurrencedygtige konstant skal stå klar med nye produkter og tilhørende informative produkttekster. Her er der en masse tid at spare med autogenererede produkttekster. Teksterne kan samtidig optimeres mod bedre online synlighed og holdes dynamisk opdateret baseret på nyeste inputs, fortæller Marc Aas Nilsson.

Ifølge Marc Aas Nilsson er det ikke alle, der endnu er helt trygge ved at overlade roret for virksomhedens tekster til en computer – måske fordi det handler om data, og fordi det er uden for ens komfortzone. Men i dag udgør data en stor del marketingarbejdet, og det er altafgørende, hvis man skal ramme kunderne på et overfyldt internet.

- Den fornemste opgave for marketing er, at gøre virksomhedens produkter synlige, nyhedsskabende og relevante for kunderne. Og det er netop det, data og struktureret arbejde med data kan gøre – på en meget mere effektiv måde end tidligere, siger han og peger på tre områder, man skal kunne sætte flueben ud for, hvis man skal arbejde succesfuldt med autogenererede produkttekster:

- Du skal for det første have en stærk viden om produkterne, for det andet skal du have et overblik over produkter og data og så skal du for det tredje eje en god forståelse for og have indsigt i, hvordan der kommunikeres til jeres målgruppe. Hvis disse er på plads, så er der gode muligheder for, at du får succes, lover Marc Aas Nilsson.

Irobotics guide til autogenerede tekster

  1. Vælg softwareplatform
    Når det handler om automatiseret tekstproduktion, vil du typisk møde to overordnede begreber: Data-To-Text og NLG (Natural Language Generation). Begreberne bruges ofte synonymt og er, kort fortalt, metoden bag autogeneret tekst. Det en gren under AI (Artificial Intelligens), men i modsætning til klassisk AI, er metoden ikke kun baseret på data, men også et menneskelig input.  
  2. Få struktur på data
    Uanset hvilken IT-løsning du vælger, er det vigtigt, at du har styr på din data. Jo mere struktureret din data er, jo nemmere bliver det at lave en god opsætning og undgå fejl i teksterne. Sørg derfor for, at alle data står i de rigtige felter og er skrevet korrekt - og at du har alt den data, du har brug for til at skrive god tekster.
  3. Skab overblik over produkterne
    Det kan være en uoverskuelig opgave at lave automatiserede produktbeskrivelser, hvis du ikke har overblik over, hvilke produkter du har, hvilken kategoristruktur du har og hvilke informationer, der er vigtige at have stående til den enkelte type eller kategori. Hvis du har lavet overblikket på forhånd, så er det groft sagt ingen sag at lave en god opsætning og derefter skrive teksterne.
  4. Sæt tid og ressourcer af
    Gode automatiserede tekster kræver menneskelig input. Sæt derfor tid og ressourcer af til at lave opsætningen og skrive teksterne. Det anbefales, at du finder en person med et indgående kendskab til dine produkter, og som desuden både har erfaring med og brænder for at skrive tekster.
Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.