Boom af businessfolk på skolebænken

Sælgere, marketeers og ledere strømmer som aldrig før til merkantile uddannelser efter et vidensboost. Se, hvordan du får gratis uddannelse

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Videre- og efteruddannelse er hot som aldrig før. Over halvdelen (55 pct.) i salg og marketing er fuldt bevidst om, at de har brug for nye kompetencer i løbet af to-tre år for at kunne passe deres nuværende job, viser tal fra Business Danmark.

Og den erkendelse mærker de alvor hos Danmarks tre store udbydere af akademi- og diplomuddannelser til businessfolket i Kolding, Aarhus og København.

Over en bred kam melder uddannelsesstederne om voldsom vækst i antal deltagere på mellem 30-100 pct. inden for ledelse, økonomi og de merkantile fag.

Særligt mange har søgt mod Trekantsområdet, fortæller Henrik Kjær Christensen, direktør for efter- og videreuddannelse på Erhvervsakademi Kolding (IBA).

- Vi har haft støt vækst de sidste mange år, men et decideret boom siden 2021, hvor deltagerantallet blev fordoblet fra 8.600 til 17.800, og i år forventer jeg, vi lander på cirka samme niveau.

Også på Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) er der run på efteruddannelserne, fortæller markedschef, Brian Kruse Jacobsen.

- Vi vækstede fra 4.891 deltagere på efteruddannelserne i 2020 til 6.371 sidste år – et niveau vi forventer at holde i år. Det er især fag inden for ledelse, salg og bæredygtighed/grøn omstilling, som trækker.

Gratis masterclass "Den digitale topsælger"

Resultat af den perfekte storm

Globaliseringen og digitaliseringen har over en årrække radikalt ændret kundernes købsmønstre – og har blotlagt behovet for en anderledes tilgang til salg, marketing og ledelse i dansk erhvervsliv – og et tilsvarende kompetenceløft til de ansatte.

I det lys blev Omstillingsfonden født i 2018 for at hæve uddannelsesniveauet med tilbud om 10.000 kroners årlig akademi- og diplomuddannelse til danskere uden en kort videregående uddannelse.

Men det var coronapandemien, som blev den store uddannelseskatalysator, fordi virksomheder var nødt til at arbejde på nye måder, øge nethandlen og onlinemøder ligeså, fortæller Henrik Kjær Christensen fra Erhvervsakademi Kolding.

I pandemiens startfase blev mange sendt ud i ledighed og en del tog efteruddannelse – og i pandemiens slutfase og kølvand, hvor ledigheden er styrtdykket og der er opstået mangel på arbejdskraft, ser vi  tendens til at efteruddannelse er blevet en måde at fastholde medarbejderne på - og samtidig sikre det nødvendige kompetenceløft.

Læs også: Nu vinder Stefan 52% flere bolighandler

Viden skal kunne bruges i virkeligheden

Og sulten efter mere viden synes ikke at have toppet endnu, påpeger partnerdirektør på erhvervsakademi Cphbusiness, Torben Kirk Rønler.

- År for år ser vi vækst på efter- og videreuddannelsesområdet. I 2021 vækstede vi i forhold til 2020. Og lige nu ser det ud til at 2022 bliver endnu bedre, fordi vi har fokus på at udvikle præcis de produkter og formater, erhvervslivet har brug for.

Undersøgelse fra Business Danmark viser, at seks ud af ti oplever, at deres arbejdsplads bidrager til kompetenceudviklingen. Erhvervsakademierne gør en dyd ud af at levere viden til fuldtidsstuderende helt op til master-niveau og til businessfolk på videre- og efteruddannelse, som kan bruges i praksis. Også på IBA i Kolding arbejder man meget med at imødekomme virksomhedernes behov.

- Du kan selvfølgelig søge ind på vores helt åbne efteruddannelser, men godt og vel halvdelen af forløbene er virksomhedshold eller på anden måde virksomhedstilpasset inden for studieordningens rammer, så deltagerne arbejder med og kan diskutere indhold fra deres dagligdag, siger Henrik Kjær Christensen fra IBA.

Læs også: Nyboligmæglere får virksomhedstilpasset uddannelse

Få 10.000 kr. til årlig videreuddannelse

Fire ud af ti oplever ikke, at deres arbejdsgiver bidrager til deres kompetenceudvikling, viser omfattende undersøgelse fra Business Danmark. Er du blandt dem, kan du nemt tage sagen i egen hånd og søge om 10.000 kr. årligt til et akademi- eller diplomfag på et erhvervsakademi via Omstillingsfonden. Eneste krav er, at du er i lønmodtagerjob og ikke har afsluttet en kort videregående uddannelse. Du kan søge via den skole, hvor du tilmelder dig et fag. Skynd dig - flere steder er skolerne ved at løbe tør for omstillingsmidler for i år. 

Her kan du bruge pengene på fag i salg, marketing og ledelse

Business Danmark anbefaler følgende akademi- og diplomfag – hvoraf de fleste er inspireret af Danmarks største salgsforskningsprojekt Morgendagens Salg.

Akademifag

Salg og salgspsykologi

Strategisk Salg & KAM

Salgsledelse

Strategisk Networking

Digital markedsføring – salg

Digital markedsføring

Sociale medier og indhold

 

Diplomfag

Den digitale kunderejse

Kundeindsigter, trends og tendenser
Marketingledelse og konceptudvikling
Salg, salgsledelse og kundeforståelse
Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.