Bliv testkører ved årets store firmabilskåring

Så er det nu, du kan melde dig som testkører og jury ved kåringen af Årets Businessbil, hvor vi tester 10 rene elbilers evner til business-brug

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Hvor tit har du lige chancen for at teste 10 spritnye biler på to dage – og vende fordele og ulemper med andre rutinerede firmabilister?

Svaret er én gang om året – ved Business Danmarks og Jyllands-Postens traditionsrige Businessbil-kåring – som i år løber af stablen 3.-4. november i Middelfart.

Så er du helt elektrisk efter at blive del af testpanelet, så skal du melde dig på banen her i august. Vi søger 4 kvinder og 4 mænd, som hvert år kører mindst 10.000 km årligt for deres arbejdsgiver. Du får dagshonorar for at deltage.

Meld dig som testkører nu

Du får svar i september, hvis du er blandt de heldige udvalgte. Mens du venter på svar, kan du i september blive klogere på, om en elbil er noget for dig på dette FDM-webinar ”Elbilen er langt billigere, end du måske tror".

Traditionsrig kåring

Business Danmark har kåret Businessbil siden 2006 for at sætte fokus på bilen som arbejdsplads og din biløkonomi.

Som den eneste bilkåring er det firmabilisterne selv, som tester og udpeger vinderen sammen med motorjournalister og en fysioterapeut.

For første gang nogensinde testede vi i 2021 et rent felt med kun elbiler. Her løb Audi Q4 Attitude 40 e-tron med titlen som Årets Businessbil et mulehår foran 10 andre skarpe duellanter.

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.