Som offentligt ansat sygeplejerske kan du nemt finde ud af, om du får den rette løn – det er bare at slå op i overenskomsten.
Helt anderledes forholder det sig, når du arbejder med salg og markedsføring i det private. Her svinger månedslønnen mange tusind kroner afhængig af din branche, aflønningsform og uddannelsesbaggrund.
Business Danmarks nye lønundersøgelse viser, at lønnen i snit steg med 1,4 pct. i 2021. Disse nye tal er netop hældt i vores lønberegner, som hjælper dig finde frem til lønudviklingen for netop din salgs- eller marketingprofil. I beregneren kan du skrue på de otte vigtigste parametre, som påvirker din løn – stilling, anciennitet, aflønningsform, branche, uddannelse, ledelsesansvar, alder og dit postnummer.
Læg din forventede lønstigning oveni
Lønberegneren viser dig lønniveauet i 2021. Du skal derfor selv lægge din forventede procentvise lønstigning for 2022 oveni din beregning - til sammenligning er forbrugerpriserne steget hele 4,5 pct. siden januar.
En solid lønfremgang står derfor ikke overraskende også øverst på danskernes ønskeliste lige nu. Ifølge Business Danmarks lønundersøgelse er et lønløft den absolut største driver for at skifte job – efterfulgt af fleksibel arbejdstid og -sted, mens kun halvt så mange prioriterer mere ansvar og udvikling.
Kan du ikke komme i mål med en lønstigning, så giver lønberegneren dig også ideer til, hvilke frynsegoder du kan gå efter, fx fri mobil, fri internet, firmabil, flere feriedage og meget mere.
0 Kommentarer
Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness
Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:
Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.
Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.
Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.