Nu vinder Stefan 52% flere bolighandler

Succes i et frit job som ejendomsmægler kræver stram struktur. Det kan 28-årige Stefan Lange-Danielsen fra Nybolig Århus Nord skrive under på

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Allerede som 6-årig var Stefan Lange-Danielsen med på sin første boligfremvisning – sammen med sin morfar. Knap tyve år senere har han valgt at gå i bedstefaderens fodspor – først som uddannet finansbachelor hos en lokalmægler i Silkeborg og siden 2020 som ejendomsmægler i Nybolig Århus Nord.

- Det vakte min nysgerrighed at være på fremvisning med min morfar. Det er bare så fedt at hjælpe folk med at sælge deres bolig. Du kommer ud og snakker med en masse mennesker, og jobbet er enormt varierende, fordi du får lov til at arbejde med det hele – både mennesker, salg og markedsføring, fortæller han.

- Dagligdagen som ejendomsmægler er enormt uforudsigelig. Og jeg elsker det. Markedet flytter sig, hussælgernes behov ændrer sig, og det kan være et puslespil at få hushandlerne til at gå op, fordi hussælger ofte også er køber af en anden bolig. Så man har brug for en god struktur som modvægt, siger han.

Og det har han nu fået. Selv om Stefan som ny- og veluddannet er i karrierens forår, så hungrer efter at blive dygtigere og ikke mindst få struktur på sin pipeline. Derfor meldte han sig foråret 2021 til Nyboligs nye uddannelsesprogram, hvor han blev videreuddannet i kommissionering – altså hvordan han vinder kampen om at få lov til at sætte danskernes boliger til salg.

Læs også: Kundeoplevelser skal bringe Nybolig til tops

Får markant flere boliger under sine vinger

- Vi vil holde fast i vores position som den førende mæglerkæde i Århus Nord. Det kræver hårdt arbejde, og at man skal holde sig skarp, for markedet flytter sig hurtigt og konkurrenterne er fremme i skoene. Jeg ville gerne have mere struktur i mit arbejde, så jeg spurgte jeg min leder Ulla, om jeg kunne komme med på et af holdene i vores eget uddannelsesprogram, siger han.

Nybolig har sammen med IBA Kolding og konsulentvirksomheden Intenz lavet fem målrettede forløb, som over 4-8 undervisnings- og eksamensdage giver de ansatte konkrete værktøjer og kompetencer - og formel uddannelse med ECTS-point oven i hatten.

Faget kommissionering krævede mange timer væk fra jobbet fordelt på flere hele og halve dage over et par måneder, men det var det hele værd, fortæller Stefan Lange-Danielsen.

- I dag kører jeg en stram struktur, når jeg skal have boliger i kommission. Det betyder, jeg har øget andelen af kommissioner, som jeg vinder, med over 50%. Det er helt vildt.

Forberedelse betaler sig

- Jeg har vendt hele mit tidsforbrug på hovedet, så research og behovsafdækning fylder mest, og lukkefasen er meget kort.

- Det giver et meget professionelt indtryk på boligsælger, at jeg på det første møde kender deres behov fra vores indledende dialog, hvor jeg stiller dem fem faste spørgsmål over telefonen og følger op med et uddybende spørgeskema. Så på første fysiske møde kan jeg sige præcist, hvad huset skal sælges for og kan bruge tiden på at skabe tillid hos sælger, siger han.

- Jeg har fået en anden opfattelse af, hvor vigtig behovsafdækning er. Og så kan jeg ikke lade være med at bruge nogle af værktøjerne fra uddannelsen på mine venner privat ved at se efter, hvilke DISC-profiler de er og hvordan jeg kan spille dem bedre.

Stefan Lange-Danielsen har fået så meget blod på tanden, at han her i marts starter på næste interne uddannelse i boligfremvisning. Og han glæder sig.

- Fordi det er en virksomhedstilpasset uddannelse, er der en enorm åbenhed. Jeg har fået udvidet mit netværk og fået fed sparring fra mæglere i andre Nybolig-forretninger.

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.