Få et energiboost på hjemmekontoret

Det kræver sit at holde fanen højt på hjemmekontoret – i hvert fald i det lange løb. Få tips til, hvordan du skaber gode rutiner og øger motivationen

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Målrettet med stylet hår, velduftende og iført nystrøget skjorte, klar til dagens dont. Sådan plejer mange i salg og marketing at møde ind på kontoret. Men – hånden på hjertet – har du lige så let ved at mønstre samme mentale parathed, når du igen-igen møder ind på hjemmekontoret og tjekker dagens første mails ved køkkenbordet – eller sker det med morgenhår og i joggingbukser direkte efter morgenkaffen?

Ikke mærkeligt, hvis du af og til forfalder til sidstnævnte. Og efter at statsminister Mette Frederiksen endnu engang har forlænget corona-restriktionerne - nu frem til 7. februar for at holde den engelske virusvariant stangen - er der udsigt til endnu flere dage med hjemmearbejde og for mange børnepasning og hjemmeskole oveni.

Så hvordan holder du skruen i vandet og motivationen højt? Det har Stig Holm, afdelingsleder i arbejdsmiljøcentret Human House, flere bud på.

- Vi møder rigtig mange som er matte og har svært ved at finde gejsten på hjemmekontoret. Vi trænger til en psykisk boost, så vi igen kan få optimismen, energien og effektiviteten tilbage, siger Stig Holm, der som uddannet fysioterapeut i flere år også har været en fast bestanddel af juryen og arbejdsmiljørådgiver ved Business Danmarks kåring af Årets Businessbil.

Den 27. januar stod han og teamet i Human House klar med flere råd på et webinar om indretning, kost, motion, motivation og effektivitet på hjemmearbejdspladsen.

Planlæg din rute, sprint og pust ud

- Det er vanvittig vigtigt med en stram prioritering af dagens arbejdsopgaver og at starte dagen tidligt, så du også kan holde tidligere fri. Helt konkret skal du kaste sig over de vigtigste og mest presserende opgaver først – også selv om opgaven er svær eller kendelig. Så er den færdig og du er videre. Det frigiver mental energi at afslutte og få noget fra hånden, siger Stig Holm.

- Når du har lavet et arbejdssprint, er det lige så vigtigt, at du puster ud. Her giver hjemmearbejdspladsen dig faktisk langt bedre muligheder for fysisk udfoldelse. Gør det, der giver dig ny energi. Gå en tur, lav nogle squats, spis lidt grønne snacks, lav en god kop kaffe, drik vand med lidt citron og luft ud. Husk også den sociale kontakt og snak med en kollega, ægtefællen eller børnene.  

- Pauserne er nødvendige og gør dig mere effektiv, så hold dem med god samvittighed. Det forhindrer også at arbejde og privatliv flyder sammen. Så læg pauser ind i din kalender eller skriv det på dagens to do-liste. Og sørg for at overholde dem.

- Som personaleleder er det vigtigt at huske, at nogle medarbejdere trives bedre end andre med isolationen. Nogle er bange for at blive smittet, andre savner det kollegiale og atter andre nyder samværet med familien. Og for nogle svinger deres syn på hverdagen fra dag til dag eller uge til uge.

- På hjemmearbejdspladsen skal lederen i endnu højere grad være opsøgende, fordi den tilfældige daglige kontakt på kontoret mangler. Lederen skal være tydelig og snakke med medarbejderne om trivsel og personalekontakten skal sættes i system med faste ugentlige møder, siger Stig Holm.

  • Strukturer din hverdag. Lav en dagsplan med mødetider, pauser og bevægelse
  • Lav faste onlinemøder med dine medarbejdere og tal om trivsel
  • Sæt konkrete aftaler i kalenderen til kaffemøder, gåtur med en kollega, vend ugen privat og arbejdsmæssigt
  • Hold pauser og giv dem indhold, som lader dine batterier op
  • Afstem forventninger med din leder om strukturen på din arbejdsdag, pauser og arbejdstid

Stresset på hjemmekontoret?

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.