Når skoleeleverne bliver sendt på sommerferie, vil danskere være færdigvaccineret mod COVID-19. Sådan lyder den nyeste udmelding fra Sundhedsstyrelsen.
Det er helt naturligt, at særligt udsatte - de ældre og sårbare - skal beskyttes og forreste i vaccinekøen. Men hvem der står forrest i næste bølge er mere uklart.
- Sundhedspersonlet skal selvfølgelig prioriteres højt, men dernæst mener jeg, at folk med såkaldte ”frontend job” – som pædagoger, personale i supermarkeder og så videre - skal prioriteres højt. For det er nogle af de grupper, som især har været udsatte under pandemien, og som også vil være det i tiden fremover, indtil vi har opnået flokimmunitet, påpeger landsformand i Business Danmark, Jens Neustrup Simonsen.
- Men når så disse er blevet vaccineret, så mener jeg, at vi bør prioritere eksporterhvervet - og ikke mindst sælgerne inden for den branche. For den danske eksport har i den grad oplevet en styrtblødning i forbindelse med corona.
I 2020 har eksporten faldet hele 8,1 procent, og denne nedgang må og skal stoppes hurtigst muligt.
- Derfor er det væsentligt for hele det danske samfund at få folk, der arbejder med eksport, vaccineret så hurtigt som muligt og udstyret med de vaccinepas, som sandsynligvis vil blive et krav for at rejse i verden fremover, siger han.
Regeringen og sundhedsmyndighederne bør således hurtigst muligt komme op med en detalieret vaccineplan for Danmark, og det skal være en plan, der både tager højde for de mest udsatte, men også for hvordan, vi hurtigst muligt får rettet op på dansk økonomi.
Indlægget har været bragt, som debatindlæg i Berlingske.
2 Kommentarer
Jeg er salgs og indkøbs direktør hos norm-teknik as, og jeg har normalt rejseaktivitet til det meste af Europa, og af og til også i det store udland.
Hej Kim. Det er netop situationer som din, vi tænker på. Hvem ved, om der ikke også bliver krav om vaccinepas? Bh. Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark
Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness
Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:
Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.
Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.
Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.