Vil du testkøre 10 el-businessbiler?

Er du vild med biler, så må du ikke misse årets ultimative firmabilstest. Meld dig som kører, når vi 4.-5. november tester de 10 bedste elbiler

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Vinderen af efterårets helt store firmabilstest bliver med garanti en elbil.

Det helt stor spørgsmål bliver hvilken, når Morgenavisen Jyllands-Posten og fagforeningen Business Danmark blandt 10 udvalgte elbiler udråber næste års vinder af titlen ”Business bilen 2022” – en kåring som siden 2006 har sat fokus på køreglæde, komfort, sikkerhed, økonomi og ergonomi.

Du har nu chancen for at blive den første Businessbil-jury nogensinde, som tester et rent felt af elbiler – hvilke er hemmeligt lidt endnu.

- Rækkevidden, priserne, størrelsen og udvalget er nu så stort, at elbiler står foran det helt store gennembrud i firmabilklassen. Du kan nu som testkører være med til at sætte barren for, hvad en el-firmabil skal kunne leve op til, siger Lars Bundgaard, formand for trafikpolitisk udvalg i Business Danmark.

Meld dig nu - vi tester 4.-5. november

Skynd dig til tasterne – for hvert år er der rift om de otte eftertragtede testsæder. Vi søger fire kvinder og fire mænd, som:

  • Elsker at køre bil
  • Går op i æstetik, køreglæde og funktionalitet
  • Vil sætte sit præg på fremtidens firmabiler
  • Kan afsætte den 4.-5. november til testkørsel på Fyn – mod dagshonorar naturligvis
  • Er medlem af Business Danmark

Tilmeld dig som testkører

Elektriske biler er bare billigere

Peugeot 508 SW Plug-in Hybrid vippede som den første halvelektriske bil nogensinde de traditionelle dieselmodeller af brættet ved sidste års Businessbil-kåring, hvor feltet var et miks af opladningshybrider, el- og dieselbiler.

Netop nu sprøjter bilproducenterne nye elbil-versioner ud på markedet med uset hast. Sidste år gav Folketinget med omlægningen af bilafgifterne og firmabilbeskatningen el- og hybridbiler et kærkomment skub, som betød, at elektriske firmabiler beskatningsmæssigt i dag er et billigere end diesel- og benzinudgaverne.

Læs også: Spar 70.000 i skat med en elektrisk bil

Læs også: Elektriske biler er bedst for bundlinjen

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

14 Kommentarer

  • Jesper Rosgaard, Rapportér som upassende

    Plug-in hybrider er populære som firmabiler fordi de er billige. Det er ikke elbiler men fossilbiler der sælges med samme afgiftsrabat som elbiler. De bør ikke promoveres og sælges.

  • Kim Kaae, Rapportér som upassende

    Jeg er el-bils skeptisk! Synes at udviklingen er spændende, men tror også at de el og PHEV vi ser på markedet nu, vil vi grine af om 5 år, hvor teknikken er meget mere moden. Har også svært ved at forstå hvorfor vi skal lave alle mulige krumspring med afgiftsfritagelser, tilskud og ændrede kørevaner, hvor man skal planlægge at holde pauser og sørge for opladninger inden kørsel osv. Og er en bil med en eller anden form for el-drift i virkeligheden så god ved miljøet? - hvis man tager hele cyklus m. fremstilling, afskaffelse, opbygning af lade infrastruktur og produktion af el med? Eller kan en moderne bil (selvfølgelig skal vi af med alle de gamle osere) m. benzin eller diesel på Euro7 norm konkurrere? Og hvor meget af den forurening der er i vores byer, skyldes bilerne? I sidste FDM Motor er der tankevækkende statistisk, som viser at under 2% af forureningen i København skyldes bilerne. Synes at det er ærgerligt at BD kun tager el-biler med i næste kåring af business bilen 2022. Er det repræsentativt for de biler vi som professionelle billister kan vælge mellem i 2022? Men jeg har da meldt mig som testkører - det kunne jo være sjovt hvis min skepsis kunne manes i jorden ;-)

  • Carsten Hammersholt, Rapportér som upassende

    Tesla Y er klar, den er allerede leveret til kunder i DK, så mon ikke i kan låne en til november til sådan et godt formål. Ellers kan man sikkert altid låne en bil i Facebook Tesla Y gruppen. Jeg har selv kørt Model 3 i 2,5 år. Bedste bil til dato. Men Model Y er endnu mere praktisk. Har før kørt Mercedes i mere end 20 år.

  • søren tolstrup, Rapportér som upassende

    Er i dag fører af en Peugeot 3008 hybrid firmabil. Privat har jeg en Volvo V60CC diesel jeg er ikke hybridoverbevist, måske kunne jeg blive fan af elbil Kører ca 40-50000 firmakilometer om året. Kunne være spændende at være med til testen

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Fantastisk Søren. Hvis du har besvarer spørgeskemaet, så er du i hvert fald med i opløbet. Bedste hilsner Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark

  • Dan Tolstrup, Rapportér som upassende

    Har idag en c300 de som firma bil. Kører 55-60.000 km om året samt en e-tron som anden bil der kører 24-25000 km om året. Følger el bil marker meget og har kørt bil i over 30 år. Håber denne viden kan gøre EN forskel 😊

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Skønt med nogle firstmovers derude Dan:o)Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark

  • Christian Devantier, Rapportér som upassende

    Jeg arbejder som forretning udvikling direktør ansvarlig for Norden og Baltikum, bruger bilen meget i mit arbejde og har de seneste15 år kør mellem 40-50.000 km årligt. Er idag bruge at en Mercedes C220 T model igennem leaseplan. Har meget stor viden om biler og specielt el-biler har jeg sat mig meget ind i og vil næste år skifte til el-bil. Tænker at den største udfordring bliver den mentale i at planlægge opladninger på farten og udnytte disse pusterum effektivt.

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Hej Christian. Fedt at høre at du med dit høje kilometertal og udlandskørsel overvejer elbil - for den største mentale barriere for elbiler er netop rækkevidde og lademuligheder. Bedste hilsner Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark

  • Lars Madsen, Rapportér som upassende

    Påtænker at skifte til en e-tron

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Hej Lars. Det kunne også være et godt bud på en af testkandidaterne i år. Bedste hilsner Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark

  • Peter Bruun , Rapportér som upassende

    Test af elbil

  • Carsten Hammersholt, Rapportér som upassende

    Spændende. Husk også at teste Tesla Model Y. Den bliver et hit som firma bil.

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Morgen Carsten. Hvis den er klar, lyden den som et godt bud:o)Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.