En af verdens allerstørste marketingguruer, Martin Lindstrøm, gæster virtuelt Danmark på et webinar 7. oktober med over 1.000 tilmeldte. Business Danmark har i nyt interview spurgt om hans syn på danske virksomheders globale styrkeposition i slipstrømmen på corona-pandemien.
- Vi har set en pæn, men ikke prangende, vækst af globale danske brands i forhold til for tyve år siden, hvor der kun kom få nye mærker ind på verdensscenen med etiketten Made in Danmark.
- Jeg tror personligt, der er et enormt globalt potentiale for mærker inden for viden, teknologi, ingeniørarbejde, medicin, uddannelse, underholdning og fødevare. For vi har et virkelig højt niveau, når det kommer til menneskelig indsigt, men der er et problem, fortæller han og uddyber:
- Vi er for selvdestruktive. Jeg hader at bruge ordet Jantelov, men den påvirker stadig vores adfærd. At tænke stort er bare ikke dansk. Jeg arbejder for et par af de største mærker i Danmark, og når jeg præsenterer store globale ideer, er automatreaktionen ”Er det ikke for ambitiøst”. Kan vi lægge det bag os, så tegner fremtiden lys.
- Der er ingen tvivl om, at FN´s verdensmål bliver afgørende for, hvordan man driver forretning fremover. For danskere er det meget vigtigt. Men for amerikanere er det stadig abstrakt og for kineserne er det ikke-eksisterende, siger Martin Lindstrøm.
7 unikke triggers
Inden for marketing arbejdes ofte med en markeds-livscyklus bestående af syv livsændrende faser. Faser som virksomheder ofte bygger deres strategi og markedsføring op omkring:
- Fødslen
- Første skoledag
- Skoletiden
- Det første job
- Når man flytter hjemmefra
- Når man gifter sig
- Når man pensioneres
IKEA er et godt eksempel på, hvordan man tager afsæt i faserne, forklarer Martin Lindstrøm.
- Vi kender det fra IKEA, hvis strategi tydeligt bygger på denne markedscyklus strategi. Når du træder inden for i IKEA med dine børn, bliver du trukket gennem en labyrint af sofaer, borde, badeværelser, senge med videre. Og præcis den samme tur vil dine børn tage den dag, de står med deres nyfødte barn på armen.
En ny 8. forbrugerdimension
Men pandemien har føjet en ottende forbrugerdimension til billedet, påpeger Martin Lindstrøm.
- Covid-19 har i den grad vendt op og ned på mange ting og har skabt en universel ændring af vores forbrugermønstre. For mange år siden opdagede Antonio Damasio, professor i neuro-videnskab og psykologi, at store begivenheder kan brænde sig ind i den permanente hukommelse og her opstod begrebet ”Somatic Marker”, forklarer han og giver to eksempler.
- Somatic Marker er en genvej til handling – noget er bevidst, mens andet er ubevidst. Møder du en løve på savannen, stopper du ikke og klapper den, du løber. Eller brænder du dig som lille på komfuret, sætter du heller ikke hænderne på det igen.
Skaber helt nye forretningsmuligheder
Pandemien har åbenbaret det ottende punkt, skabt dybe adfærdsændringer og vakt længe begravede ønsker til live. Tegnene ser man overalt, forklarer Martin Lindstrøm.
- Tag bare kæledyrssalget, det er eksploderet. Mennesker, der ellers ikke har til hensigt at anskaffe sig et kæledyr, oplever et følelsesmæssigt tomrum og befinder sig lige pludselig alligevel i en dyrehandel.
- Vi ringer pludselig til venner, vi ikke har set i årevis, vi begynder at male, at bage, at dyrke yoga med videre – alle mulige følelsesmæssige triggere driver os til disse handlinger.
Disse nye mønstre vil ikke forsvinde, når pandemien klinger af. Her vil en synkroniseret bølge af nye virksomheder dukke op, forudser han.
- Faktisk vil jeg påstå, at vi kun oplever noget lignende en gang i hver generation. Men når det sker, styres vi universelt hen mod en helt ny adfærd og nye behov, som bør åbne virksomheders og iværksætteres øjne for nye forretningsmuligheder.
- Husk på at virksomheder som GE, GM, Disney, Hyatt, Heinz og FedEx alle blev grundlagt i kølvandet på en krise. Måske red de ubevidst på bølgen af en ottende markedsdimension, slutter han.
4 Kommentarer
Medlemskab
Morgen Eva. Hvis du vil ringes op, udfylder du bare formularen her: https://www.businessdanmark.dk/indmeldelse/ring-mig-op/ Bh. Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark
Er det muligt at få links til Lindstrøms bog som vi hørte om på seminaret Mvh Arne kragh
Hej Arne. Linket kommer her: https://www.contagious.com/news-and-views/buyology-Coronavirus-buying-report-brands-pocketbook-Martin-lindstrom bh. Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark
Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness
Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:
Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.
Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.
Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.