Får jeg løn, hvis min arbejdsgiver går konkurs?

Pengekassen klapper i som en østers, når et firma går konkurs. I år har 9000 ansatte allerede oplevet pludselig at stå uden løn. Se, hvad du skal gøre

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Har du tænkt over, hvordan du betaler dine regninger, hvis du med ét står uden løn - eventuelt i månedsvis?

Det dilemma oplever mange tusind danskere hvert år, fordi deres arbejdsgiver går konkurs og ikke kan udbetale løn. Årets første syv måneder er knapt 9.000 lønmodtagere kommet i klemme, det er 15 pct. færre end sidste år på trods af COVID-19, men tallet forventes at stige, når støtteordningen med lønkompensation om få dage rinder ud.

- Langt de fleste går gennem livet uden nogensinde at opleve en konkurs. Men netop den manglende erfaring med situationen, og hvordan man er stillet, skaber enorm usikkerhed, når konkursen så alligevel rammer, siger Frank Kanlund, juridisk chef i fagforeningen Business Danmark, der hvert år henter mange millioner tilgodehavende lønkroner hjem til konkursramte medarbejdere.

- En konkurs kommer tit som en stor overraskelse for de ansatte. De ved måske godt, økonomien skranter, men sjældent at krisen stikker så dybt, at virksomheden tvinges til at dreje nøglen om, siger han og anbefaler, at du straks tager fat i din fagforening, hvis du ikke får din løn som normalt – ellers risikerer du at miste dine rettigheder.

Tre ud af fire får et rentefrit lån

For langt de fleste – undtaget direktører og medejere – bliver Lønmodtagernes Garantifond (LG) livlinen, som sikrer hele eller dele af medarbejdernes løn. Der går dog typisk tre måneder fra lønnen udebliver, til pengene fra garantifonden tikker ind på kontoen.

- Det er lang tid at vente især i salg og marketing, hvor flertallet tjener 40.-60.000 kroner om måneden. Så mens konkurssagen ruller, har vi valgt at låne medlemmerne et rentefrit medlemslån på op til 3x20.000 kroner, så de kan betale de vigtigste regninger. Det takker tre ud af fire ja til, siger Frank Kanlund. 

Det rentefri medlemslån bliver modregnet, når garantifonden eller konkursboet måneder senere udbetaler tilgodehavende løn, feriepenge og værdi af fri bil.

5 ting du skal sikre før konkursen

Lønmodtagernes Garantifond dækker løn, feriepenge, pensionsbidrag og værdi af fri firmabil og andre skattepligtige personalegoder op til 160.000 kr. efter skat. Men fonden dækker ikke alt.

Diæter, rejsegodtgørelse, kørselsgodtgørelse, repræsentationsudgifter og andre udlæg skal du selv kradse ind, før konkursen rammer.

- Så snart du fornemmer, din arbejdsplads er i økonomiske problemer, skal du sikre kørepenge, udlæg til rejser og mad samt forlange forskud til fremtidige udgifter. Som funktionærer har du nemlig krav på, at virksomheden up front betaler dine rejseudgifter eller giver dig et passende forskud, siger han.

Snak med vores jurister

Sådan er du sikret

  1. Du er dårligst sikret, hvis du hverken er medlem af en a-kasse eller fagforening. Så må du leve af din opsparing, indtil du får godtgjort din løn gennem LG. Du kan også søge om kontanthjælp, pengene skal dog betales tilbage, når du får penge fra LG.
  2. Du er mellem sikret, hvis du er medlem af en a-kasse. Så kan du melde dig ledig og modtage dagpenge 2-4 uger efter, at du er fratrådt - afhængig af den konkrete situation. De udbetalte dagpenge modregnes i den senere udbetaling fra LG, men du får penge mellem hænderne hurtigere, end du eller ville.
  3. Du er bedst sikret, hvis du, foruden a-kassen, også har en fagforening. Det giver dig typisk ret til et rente- og gebyrfrit medlemslån kort efter konkursen. Dermed bruger du ikke af din dagpengeperiode, men kan spare den til efter din opsigelsesperiode udløber. Lånet modregnes i din senere udbetaling fra LG. Samtidig har du adgang til juridisk assistance til at anmelde dit krav over for LG og konkursboet.
Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.