Ny aftale sikrer dig billigere Codan-forsikringer

Billigere forsikringer og hurtig skadebehandling. Det får medlemmer nu adgang til efter, at Business Danmark og Codan lancerer nyt samarbejde

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Alle 28.500 medlemmer af fagforeningen Business Danmark får nu adgang til fordelagtige forsikringer hos Danmarks tredjestørste forsikringsselskab, Codan.

Studerende tilbydes en grundpakke fra 59 kroner, og en fælles ambition om en unik kundeoplevelse har dannet grundlag for partnerskabet.

- Vi er overbeviste om, at det bliver win-win-relation for begge parter og ikke mindst medlemmerne, uanset hvilke individuelle behov, som det enkelte medlem har, siger Mads Foged, privatdirektør i Codan.

- Vi arbejder hele tiden på at gøre det nemmere og enkelt at være kunde hos os. Et konkret eksempel er vores nye skadesbehandlingsplatform, CSP. Ligesom du kan tracke en postpakke, kan du transparent, hurtigt og trin for trin følge din anmeldelse og sagsbehandlingen. Det kan være med til at indfri vores vision om at blive det forsikringsselskab, som kunderne har mest tillid til, og Business Danmarks medlemmer får naturligvis også glæde af det nye system, siger han.

Spar på forsikringen

Op til 23,5 pct. rabat

Administrerende direktør i Business Danmark, Martin Kildgaard Nielsen, hæfter sig ved, at begge parter har gået helhjertet ind i samarbejdet og forventer, at det vil komme medlemmerne til gode.

- Det har været vigtigt for os, at Codan både kan tilbyde en markant no-nonsens rabat på 10 pct. udover de normale samlerabatter, så man kan spare op til 23,5 pct. samtidig med man får en ordentlig, gennemskuelig skadebehandling, når uheldet er ude, siger han.

- Oveni har vi samme tilgang til personlig service, og Codans brede pallette af forsikringer supplerer rigtig godt vores tilbud om lønsikring og juridisk rådgivning og karrieresparring, så medlemmerne samlet har de bedste kort på hånden, både i karrieren og privatøkonomien.

Billig studieforsikring

Forsikringer fra 59 kroner

Prisen og effektiv skadebehandling har en betydning for valget af forsikringsselskab, afslører en ny undersøgelse foretaget blandt Business Danmarks medlemmer.

Her svarer 7 ud af 10, at de vigtigste parametre, når de skal vælge forsikringer, er pris og dækning. 49 pct. svarer også, at en hurtig og effektiv skadebehandling er afgørende.

- Business Danmarks medlemmerne er både kvalitets- og prisbevidste. De forventer helt enkelt, at forsikring gøres ordentligt, og de skræddersyede forsikringsløsninger i partnerskabet er på samme vis kvalitetsprodukter til en konkurrencedygtig pris, siger Mads Foged.

Som en del af partnerskabet er der udviklet skræddersyede forsikringer til studerende. Prisen starter på 59 kroner om måneden for ulykkes- og rejseforsikring samt 79 kroner om måneden for indboforsikring.

Alle medlemmer i Business Danmark har mulighed for at få op til 23,5 pct. rabat på sine forsikringer ved at samle det hele i Codan.

Ambitionen er, at 10-20% af Business Danmarks medlemmer i løbet af de næste år har et eller flere forsikringsprodukter hos Codan, og samarbejdet følger forsikringsselskabets nye strategi, hvor partnerskaber er en af de fem centrale prioriteter.

 

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.