Ny coronaplan frigiver feriepenge til forbrug

Danskerne får snart flere penge til forbrug. Samtidig erstattes hjælpepakker til virksomheder med låneordninger. Beregn, hvor mange feriepenge du har

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Coronakrisen er ved at løje af. Skridt for skridt genåbnes Danmark, og derfor er Folketingets partier blevet enige om en ny strategi - med undtagelse af Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

De hidtidige hjælpepakker erstattes gradvist med genopretningspakker, der skal sætte skub i dansk økonomi efter coronakrisen. Læs hele aftalen her.

Se aftalens vigtigste elementer

  • 3 ugers feriepenge frigives
    Senest til oktober får du udbetalt 3 ugers feriepenge, som blev indefrosset ved overgangen til den nye ferielov. Disse feriepenge skulle ellers først udbetales, når du går på pension. Du får selv lov til at bestemme, om du vil have dine indefrosne feriepenge udbetalt i år eller vente til pensionsalderen, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Ritzau. Til efteråret forhandler partierne om de to sidste ugers feriepenge også skal frigives. Beregn hvor mange feriepenge du har til gode
  • Længere dagpenge til ledige og syge
    Mens vi venter på, der for alvor kommer gang i jobmarkedet igen, sættes lediges dagpengeanciennitet på pause til og med 31. august. Samtidig løber den midlertidige forlængelse af sygedagpengene til og med 30. september.
  • Selvstændige får ret til dagpenge fra dag 1
    Når kompensationsordningerne for selvstændige og freelancere udløber 8. august, får selvstændige ret til dagpenge med det samme, hvis de melder sig ind i en a-kasse mellem 9. juli og 8. august.
  • 1.000 kr. skattefrit til pensionister
    Danskere på overførselsindkomst, fx pensionister og førtidspensionister, får senest til oktober en skattefri check på 1.000 kr.
  • Ekstra studielån
    Studerende kan optage yderligere to måneders studielån i juli og august.
  • Statsfond til store virksomheder
    Staten vil agere investor og tilføre store, sunde samfundsbærende virksomheder ny egenkapital, hvis alle andre muligheder er udtømt.
  • Ekstra eksportpakke
    Der afsættes 500 mio. kr. til at kickstarte eksporten.
  • En genstartsfond i Vækstfonden
    En genstartsfond på 3 milliarder kr. i regi af Vækstfonden skal sikre ellers sunde virksomheder kapital, så de kan komme gennem krisen.
Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.