Fyringsfrygten størst i salg og marketing

De nøglemedarbejdere, som skal sikre virksomhedernes overlevelse, er allermest bekymret for at miste jobbet. Vær proaktiv, anbefaler karriererådgiver

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Alvoren står malet i ansigtet på de normalt så optimistiske salgs- og marketingfolk. På allernærmeste hold har mange oplevet, hvordan opsætningen og markedsføringseffekten forsvandt over natten, da Danmark lukkede ned, og de kender om nogle betydningen af, at hjulene holdes i sving.

Men med 44 pct. topper salgs- og marketingmedarbejdere suverænt listen over danskere, som gruer for at miste jobbet inden årets udgang. Tallet for alle danskere ligger på 24 pct. viser ny YouGov-undersøgelse udført sidste uge for Business Danmark og bragt på finans.dk.

COVID19: Juristens guide om job og løn

- Vi må bare erkende at vores branche er mere udsat end andre, og vi deler skæbnefællesskab med virksomhederne. Mens store dele af landet har ligget stille, har der derfor været enormt tryk på vores juridiske afdeling, og nye medlemskaber og lønsikringer er blevet tegnet i et væk, siger foreningens landsformand, Jens Neustrup Simonsen, og tilføjer.

- Coronakrisen vil utvivlsomt kaste lange skygger i økonomien og beskæftigelsen. Heldigvis har danskerne i fællesskab håndteret sundhedskrisen så godt, at Danmark nu kan åbne yderligere op, så vi kan få gang i økonomien. Her kommer salg og marketing til at spille en afgørende rolle, siger han og peger i nyt blogindlæg på syv områder, som kan bane vej til vækst.

4 tegn på en usaglig opsigelse

Vær proaktiv og styrk din jobsikkerhed

Ledigheden er steget cirka 50.000 under coronakrisen.

- Vi kan se, at der er halvt så mange job, som der er ledige. Men vi skal lidt længere, for at se de præcise tal for, hvordan det står til. Vi frygter kort sagt, at der vil komme rigtig mange ledige også i de kommende måneder, og at der vil være langt færre nye job til de ledige at få, siger Kaare Danielsen, adm. direktør i Jobindex til finans.dk.

Kasper Rubæk, CCO med ansvar for karriererådgivning i Business Danmark, råder til at være proaktiv med hensyn til at styrke sin jobsikkerhed og økonomi.

- Aldrig har vi haft bedre tid til at sætte skub i skuffeprojekter og innovative idéer på jobbet, som kan gøre virksomheden mere konkurrencedygtige og øge chancen for, at ens job også er der om et år. Samtidig er det et stærkt signal til din arbejdsgiver om, du er en initiativrig medarbejder værd at satse på, siger han.

- Krisen og dens konsekvenser er også et skoleeksempel på, hvorfor det hele tiden er vigtigt udvikle sig selv og sine kompetencer. Så tag uddannelse og grib se alle de relevante webinarer, du kan. Til og med næste år kan du nemt søge om 10.000 kr. til en uddannelse gennem omstillingsfonden.

- Og så gælder det om at styrke sit netværk og være synlig på LinkedIn. For netop netværket vil for mange bane vejen til det næste job i takt med, ledigheden stryger i vejret, siger han.

Find inspiration i vores karrierecenter

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.