Husk din bonus, når du skifter job

Hvert år skifter hver femte dansker job. Du har måske tusindvis af kroner til gode, hvis du skifter job, før din bonus bliver udbetalt

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Hvert år venter fire ud af ti i salg og marketing spændt på, hvor tæt de kom på deres årsmål og på resultatet af deres bonusaftale.

Forrig år hev Business Danmarks medlemmer 75.000 kr. ekstra hjem oveni grundlønnen.

Men ved du, at du som ex-ansat også har ret til bonus, selv om du skiftede arbejdsplads i årets løb – forudsat at målene for at udløse bonussen blev indfriet, naturligvis.

Du har nemlig efter funktionærlovens §17a ret til en forholdsmæssig andel af din bonus inklusiv feriegodtgørelse. Det vil sige, at var du for eksempel ansat seks måneder af bonusåret, har du halvdelen af den sædvanlige bonus til gode.

Hejs bonusflaget som tidligere ansat

Har du som ex-medarbejder ikke set skyggen af din forventede bonus, er det nu, du skal hejse et flag over for din tidligere arbejdsgiver, siger juridisk chef i fagforeningen Business Danmark, Frank Kanlund.

- Man glemmer nemt sin bonus eller bliver glemt, når det er mange måneder siden, man skiftede arbejdsplads. Det handler ofte om forglemmelser, så ofte skal der ikke mere til end en venlig påmindelsesmail, før ens tidligere arbejdsgiver får rette op på sagen, siger han.

- Spørg ind til bonusmålene, bonussens størrelse og hvornår pengene forventes udbetalt? Det kan blive bedste timeløn, du nogensinde har tjent.

- Er der noget, som afviger fra det, du forventede, så stik fingeren i jorden blandt dine tidligere kolleger, lav en hurtig research af regnskabstal og tag så os med på råd, siger Frank Kanlund.

Har du brug for en jurist?

Få bonus på forhånd, hvis du skifter job i år

Overvejer du at skifte job i 2020, kan du også gå efter at få udbetalt en forholdsmæssig andel af din bonus, når du fratræder frem for at vente til 2021.

- Du skal nok være forberedt på at handle lidt, hvis du foretrækker rede penge i hånden her og nu end en lottoseddel. Har du en god kemi med din arbejdsgiver, og er du tæt på bonusmålene og bonusårets udløb nærmer sig, så kan det måske bedre svare sig at vente.  Men fratræder du allerede i bonusårets første halvdel, er penge i hånden oofte at foretrække, fordi du ikke kan påvirke målopnåelsen resten af året. Der er mange parametre i spil, så tag altid andre med på råd, siger han.

3 bonusinfo fra vores lønstatistik

  • 38 pct. af salgs- og marketingmedarbejderne i Danmark har en bonusaftale
  • De fik i snit udbetalt 76.764 kr. i bonus
  • Bonus udgør typisk 1/8 af den samlede løn

Prøv vores lønberegner

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.