Min lønsikring gør mig stærkere

Lene er en af de 340.000 danskere med en lønsikring. I årsvis har hun levet uden frygt for, at en opsigelse pludselig kunne smadre hendes økonomi

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

- Når folk vælger et fastforrentet huslån, betaler de lidt ekstra, men køber sig til sikkerhed. Sådan ser jeg også på min lønsikring. Den stiller mig stærkere, så jeg kan fokusere på mit arbejde fremfor bekymre mig om ting i omverden, jeg alligevel ikke er herre over.

Sådan siger 59-årige Lene Walther Johannesen fra Slangerup, som til dagligt sælger insulinpumper for virksomheden Rubin Medical.

Lønsikringen, der sikrer hende ekstra udbetalinger oveni dagpengene ved en fyring, tegnede Lene tilbage i starten af 00´erne, og den har hun haft glæde af over flere omgange.

Læs: 340.000 danskere har en lønsikring

Ramt af fusion

Lene Walther Johannesen er uddannet farmakonom, og har gennem årene arbejdet i flere virksomheder i medico- og medicinalbranchen. Hun husker tydeligt, da hun blev til overs i forbindelse med en virksomhedsfusion i 2006.

- Det er aldrig rart at miste sit job. Gulvtæppet bliver hivet væk under fødderne på én. Hvordan skal det gå økonomisk, tænker man uvilkårligt. Sådan er det nok for de fleste.

- Jeg havde nogle år forinden tegnet en lønsikring gennem Business Danmark, så jeg var garanteret det meste af min løn seks måneder frem. På det tidspunkt var jeg familiens hovedforsørger, så jeg ville sikre mig mod, vi pludselig stod i en økonomisk svær situation, husker hun.

- Så da jeg blev opsagt, var jeg sikret løn fra mit gamle firma i tre måneder, indtil jeg fratrådte, og herefter penge fra lønsikringen i seks måneder oveni dagpengene. Så står du altså bare stærkere, siger hun.

Læs: Hvad er en lønsikring?

Truet af massefyring

Men Lene var heldig og fik nyt job efter bare halvanden måned, så lønsikringen kom aldrig til udbetaling. Men det er hun ikke ked af.

- Jeg husker tydeligt, at jeg ikke var så nervøs for min økonomi, som jeg ellers ville have været. Så forsikringen giver mig vished og sikkerheden, bare det jeg har den, siger hun.

- Senere i mit næste job blev vi ramt af massefyringer world wide i kølvandet på en fusion. Jeg gik fri, men igen gjorde lønsikringen, at jeg kunne holde fuldt fokus på mit arbejde i stedet for at bekymre mig om fremtiden, økonomien og jobsøgningen.

Med årene har hun tilpasset lønsikringen familiens behov.

- I dag tjener min mand og jeg begge fornuftigt, derfor har jeg skruet lidt ned for dækningen, så jeg i dag er garanteret 80 procent af min løn seks måneder, hvis jeg bliver opsagt. Det gør præmien lidt billigere, siger hun.

I snit mister salgs- og marketingansatte 20.000-40.000 kr. hver måned, når hyren skiftes ud med dagpenge. På landsplan har 340.000 danske lønmodtagere tegnet en lønsikring, og tallet er stigende.

Sådan virker en lønsikring

En lønsikring giver dig tryghed, mens du er ansat, og den sikrer dig en stabil økonomi, hvis du bliver ufrivilligt opsagt.

Forsikringen kan enten tegnes alene eller som suppelement til dagpengene. Du kan typisk forsikre dig op til 40.000 kr. om måneden oveni dagpengene - dog maks 90% af din tidligere løn - i 6-12 måneder.

Knap 3.600 medlemmer af Business Danmark har en lønsikring, og tallet stiger år for år. Prøv vores beregner - og se hvad du kan få udbetalt.

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.