Hvad skal vi med skat på ”fri” telefon?

En skatteregning på 50 mio. kr. rammer i 2020 Business Danmarks medlemmer. Regeringen vil nemlig droppe det planlagte opgør med skat på fri telefon

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Hvor fedt er det lige at have fri telefon? Er det virkeligt et luksusgode?

Det er i hvert fald opfattelsen Regeringen giver vælgerne, når finansminister Nicolai Wammen med finansloven lægger op til at sløjfe det planlagte opgør med beskatning af fri telefon, som ellers skulle have trådt i kraft ved årsskiftet.

Indrømmet, engang var fri telefon et gode. Dengang det var nyt, smart og gav medarbejderne fleksibilitet. Sådan er det ikke ubetinget længere. Jeg tror vi nærmer os et punkt, hvor mange faktisk opvejer om den fri telefon overhovedet repræsenterer en værdi længere.

Som priserne for mobilabonnementer er raslet ned gennem årene, er der i dag kun en marginal gevinst ved at have fri mobil. Du skal trods alt svare skat af 2.800 kr. til skattefar. Det koster alt i alt Business Danmarks medlemmer en ekstra skatteregning på 50 mio. kr.

Er det prisen værd?

Prisen du betaler er omvendt, at du som medarbejder forventes at stå rådighed - også uden for normal arbejdstid – ikke noget du får overtidsbetaling for. Virksomhederne opnår dermed stor fleksibilitet, hvilket jeg er sikker på regeringen også sætter pris på.

I vores gennemdigitaliserede samfund, hvor arbejds- og privatliv i den grad smelter sammen - og stress er i vækst - så er jeg sikker, på at flere vil gøre regnskabet for den fri telefon op.

Men kan man så ikke bare takke nej til fri telefon? Principielt ja, men sjældent i virkelighedens verden. I dag har 500.000 danskere fri telefon, hvilket skæpper over en milliard i statskassen. Fri telefon er dermed standardudstyr i mange job i den private sektor - ligesom et hæve-/sænkebord og en kontorstol er det. Man kan derfor i høj grad stille spørgsmålstegn, hvor ”fri ” den såkaldte fri telefon overhovedet er?

Gør den fri telefon skattefri

Min pointe er, at medarbejderens værdi ved fri telefon er stærkt devalueret. Skal vi samtidig betale for det, hvad er der så tilbage?

Og her tilbage til mit indledende spørgsmål ”Hvad skal vi med skat på fri telefon Nicolai Wammen?”. Normalt regulerer politikere adfærd med skatter og afgifter. Skal fastholdelse af skatten give flere eller færre skatteindtægter? Mindre eller mere fleksibilitet? Mindre eller mindre digitaliseringslyst? Eller bare finansiering af andre lovforslag? Det lugter mest af det sidste.

Også bragt som debatindlæg i Børsen.

Jens Neustrup Simonsen, landsformand i fagforeningen Business Danmark

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

4 Kommentarer

  • Christian Anker, Rapportér som upassende

    Enig med Henrik, fri mobil er kun toppen af isbjerget. En vw Passat bliver ca.10.000kr dyrere pr år....

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Morgen Christian. Ja det er godt nok en streg i regningen, at regeringen her i sidste time af finansloven pludselig ændrer i reglerne for beskatningsgrundlaget for leasede firmabiler. Det kan blive rigtigt dyrt. Vi er ude med kritik af beslutningen i både Berlingske: https://www.berlingske.dk/dine-penge/regeringen-klar-med-en-ukendt-regning-til-bilisten-i-firmabil og Finans: https://finans.dk/erhverv/ECE11798507/organisation-forudser-hamstring-af-dyre-firmabiler/?ctxref=forside . Vi forudser at beslutningen både vil svække trafiksikkerheden og klimaindsatsen, fordi firmabilisterne kommer til at spare på sikkerhedsudstyr og vælge en lavere beskattet benzinbil. Mvh. Michael Krag-Svendsen, Kommunikationschef

  • Henrik Schmidt , Rapportér som upassende

    Hej Jens, beskatning af telefon er en ting , men vi står endnu engang over for at vi kørende sælgere igen igen skal betale mere i skat for at kører i leaset firmabil, jeg savner at i kommer ind i kampen her.

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Morgen Henrik. Ja det er godt nok en streg i regningen, at regeringen her i sidste time af finansloven pludselig ændrer i reglerne for beskatningsgrundlaget for leasede firmabiler. Det kan blive rigtigt dyrt. Vi er ude med kritik af beslutningen i både Berlingske: https://www.berlingske.dk/dine-penge/regeringen-klar-med-en-ukendt-regning-til-bilisten-i-firmabil og Finans: https://finans.dk/erhverv/ECE11798507/organisation-forudser-hamstring-af-dyre-firmabiler/?ctxref=forside . Vi forudser at beslutningen både vil svække trafiksikkerheden og klimaindsatsen, fordi firmabilisterne kommer til at spare på sikkerhedsudstyr og vælge en lavere beskattet benzinbil. Mvh. Michael Krag-Svendsen, Kommunikationschef

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.