Undgå klip: Slip mobilen i bilen

Hver tredje dansker roder stadig med deres håndholdte mobil, når de kører bil. Fra i dag giver det et klip i kørekortet

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

22.434 danskere blev sidste år taget af lovens lange arm og fik en bøde for at bruge mobilen håndholdt, mens de kørte bil.

Og fra i dag koster det også et klip i kørekortet oveni bøden på 1.500 kr. og afgiften på 500 kr. til Offerfonden.

Lars Bundgaard, trafikudvalgsformand i fagforeningen Business Danmark, som har mange kørende medlemmer på landevejene, forventer det vil øge opmærksomheden og styrke trafiksikkerheden.

- Som firmabilist ser jeg dagligt folk køre med mobilen op til øret, en hånd på rattet og koncentreret om alt andet end at køre bil. Det er helt unødvendigt, når det er så let at tale håndfrit. Jeg er sikker på at et klip for håndholdt mobilsnak, nok skal få bugt med problemet, siger han.

Tre klip og du er ude

Samme holdning deler Rådet for Sikker Trafik.

- Det gode ved et klip i kørekortet er, at det ikke bare virker bagudrettet. Det virker også forebyggende.

- Du ved, at tredje gang falder hammeren, og der siger al erfaring, at så tænker folk sig om en ekstra gang, siger chefkonsulent Pernille Ehlers til Ritzau.

Får du tre klip i kortet inden for tre år, koster det en betinget frakendelse af kørekortet og krav om en ny køreprøve.

Ikke kun mobiltelefonen skal bilens fører fremover betjene håndfrit under kørslen. Det samme gælder tablets, gps'er, computere og smartwatches.

Hvordan bruger du så mobilen lovligt?

For at bruge mobiltelefon, GPS eller tablet lovligt under kørslen skal du ifølge Rådet for Sikker Trafik enten:

  • Betjene løstliggende udstyr uden at røre dets knapper eller display, fx gennem stemmestyring, rat, instrumentpanel eller headset.
  • Betjene fastgjort udstyr ved at trykke direkte på knapperne.

På TV2.dk kan du teste din viden om de nye regler

Firmaer forbyder også håndfri mobilsnak

Hos olie- og gasgiganten Total arbejder man med regelsættet ”safety first”, og det afspejler sig i alle kroge af den daglige drift. Ikke kun for de tunge maskiner, der skal opereres med fuld koncentration, men også for koncernens ca. 15.000 sælgere, som hver dag repræsenterer Total på vejene rundt omkring i verden, kommer sikkerheden først.

Derfor er det slut med at ringe til ringe hjem eller besvare opkald fra kunder i firmabilen. Hos virksomheden medfører al form for telefoni under kørsel sandsynligvis en afskedigelse. Area Manager hos Total i Danmark, Morten Salomonsen, ser i dag ingen problemer ved det tiltag, der er nedfældet i hans kontrakt, selv om han var skeptisk til at begynde med.

- For at være ærlig, havde jeg mine forbehold i begyndelsen. Når jeg nævner over for andre i branchen, jeg slet ikke må tale med kunder, når jeg er bag rattet, bliver jeg som regel mødt af negative holdninger, fordi mange ikke kan undvære kundekontakten, når de er på farten. Men jeg ser kun positivt på det, fordi jeg ved, at det handler om min sikkerhed, siger han.

sådan slår du mobilen fra, når du kører

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.