Sådan er vi - ifølge de andre

Eksport og kultur: De danske karakteregenskaber - den pålidelige jyde, den dovne københavner og de alt for søde fynboer

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Selv om de danske dialekter langsomt er ved at uddø til fordel for rigsdansk - i takt med at folk, som kan tale de oprindelige tungemål, også dør – ja, så stortrives de gode gamle holdninger om, hvordan vi danskere er og opfører os - alt efter, om vi kommer fra København eller provinsen.

Sådan har det været i mange år. Og sådan vil det være i endnu mange år, hvis man spørger livsstilseksperten Niels Folmann, kendt fra tv-programmer som "Kender du typen" og "Danmarks skønneste hjem".
Folmann har gennem 22 år både levet af og sluppet godt afsted med at sætte andre mennesker i bås, uanset om det baseres på værdier, forbrug, politiske meninger eller andre tendenser i samfundet. Han har betragtet og analyseret danskerne på godt og ondt - under forbrugsfester og finanskrise, når vi har været verdensmestre i "lykke" og nedrykningskandidater i "innovation og produktivitet", når vi har tændt fladskærmene eller knoklet i haven.

- Det tager lang tid at slide disse opfattelser af hinandens karakteregenskaber ned, for de er opbygget gennem århundreder, fastslår livsstilseksperten.

Jyderne fastholder

- Holdningen om, at jyder er mere pålidelige, stammer helt tilbage fra gamle dage, hvor man ikke kunne gemme sig. Man kan som håndværker ikke kvaje sig i et lille lokalsamfund, uden at det får konsekvenser, for folk taler sammen og advarer hinanden. I København er der jo en ny kunde rundt om hjørnet, selv om man udfører halvdårligt arbejde, fortæller Niels Folmann, som har iagttaget en interessant tendens:

- Især jyderne har, efterhånden som de er valfartet til København, haft en interesse i at opretholde dét billede, når de skal sælge sig selv eller deres ydelser. Derfor bliver de også ved med at puste til den gamle historie om den gæve, stoute, pålidelige jyde, man kan stole på. For man kommer jo fra et sted, hvor et ord er et ord. Jyder har absolut ingen interesse i, at den historie dør.

- De fastholder derfor de gamle fordomme, og kan gøre det hver gang, de besvarer undersøgelser, ved at sige, at de er mere troværdige end resten af danskerne. Derved bliver det en selvopfyldende profeti. Og så længe, de kan se en fordel i det, vil de fortsætte med at gøre det.

Samtidig peger Niels Folmann dog på, at der i disse år sker en stor urbanisering af hovedstaden og landets næststørste by.
- Jeg tror, vi på sigt ikke vil snakke så meget øst og vest, men måske snarere København og Aarhus kontra resten af landet. Og vi står jo også snart i en situation, hvor børnene til de jyder, som er flyttet til København, vokser op – er de så jyder eller københavnere?
     

Handler om opdragelse

Men foreløbig trives stereotyperne om jyder og københavnere altså i bedste velgående, og Niels Folmann tror, at det handler meget om opdragelse:

- Det er et spørgsmål om opdragelse og forældre. Der er en anden accept af alternativ adfærd i storbyen, og det handler også meget om, hvorvidt man kender hinanden personligt og ikke bare er et nummer i en telefonbog. I en jysk provinsby kærer beboerne sig om det lille samfund, og det er vigtigt for familien, at alle opfører sig ordentligt. Det er ikke på samme måde nødvendigt i København, hvor man måske aldrig mere skal se hinanden.

I butikkerne vil københavnerne også hellere have en fra provinsen, som har service-genet med sig. De er trætte af at se københavnske unge, som står og sms’er med vennerne, mens kunden står med tegnebogen fremme. "Jeg får sgu bare et andet job", synes tanken at være ...

- Dagsordenen er således stadig, at man helst skal have en lærling fra landet, fordi københavnerne ikke gider stå op. Vi har jo en tendens til at slå os sammen med de stammer, vi godt kan lide. Og er det acceptabelt at pjække lidt, bliver det pludselig normen i et område eller på en arbejdsplads, mener Folmann, som er overbevist om, at en problemstilling med stort pjække-fravær i daginstitutionerne - som for nylig blev afdækket i København - aldrig kunne finde sted i en dansk provinsby.

- Jeg har svært ved at forestille mig det i Odense eller Svendborg. Man er en del af et stort hjul, og sygefraværet er simpelthen større i København end i resten af Danmark.

Ikke nok at tale jysk

Men kan man så som københavnsk eller sjællandsk sælger bare tale jysk til kunderne i hovedstaden?

Niels Follmann griner:
- Jeg vil nok advare mod at spekulere i det, for det kan jo også trække den anden vej med de andre egenskaber, som er klistret på jyder – nemlig at man er lidt tøvende med at træffe beslutninger og sidder hårdt på tegnepungen.

- Sælgere har nu i en del årtier foregivet, at de kommer fra et hjem med klaver i det jyske. Det er en aftagende tendens, for den er ikke kun positiv.
- Hjallerup marked har jo også sin begrænsinger, og der er i øvrigt forskel på, hvad man sælger, siger livsstilseksperten, som også ser jyske biler med smede, tømrere, malere og andre håndværkere, der tager turen over Storebælt.

- Hvis du tror på, at et arbejde bliver bedst udført af en jysktalende håndværker, skal du naturligvis få sådan en til at renovere dit badeværelse eller male huset.

- Men jeg tror ikke, der er den samme fordel for service- og konsulentvirksomheder i at slå på, at man bor i provinsen. Måske snarere tværtimod. Så det kan bruges i servicefag med håndværk – men er ingen fordel, når det handler om ekspertviden.

- Som københavner har du et andet fokus i kraft af din livsstil, og storbyen er lidt smartere og lidt mere moderne end provinsen. Og har du en tendens, slår den også meget hurtigere igennem i storbyen end på landet. Så er vi tilbage ved, at dette i virkeligheden nok mere er et by-land-fænomen end et øst-vest-fænomen. Det er et spørgsmål om urbanitet.

- Det er i øvrigt ikke typisk dansk, og vi ser nøjagtig det samme i Frankrig og USA, hvor der er forskel på at bo i Paris og New York og små samfund langt fra metropolerne.

Men kan en københavner sælge med succes i Jylland og slå på, han er fra hovedstaden ...?

- Uh, den er sgu' svær, for pr. definition begynder København jo i Korsør eller Ringsted. Men der er modvind fra starten. Man skal bevise sit værd, fordi man kommer fra Djævleøen, og man skal være virkelig langt fremme teknologisk. Netop det hører jo storbyen til.

- Folk i provinsen synes stadig her i 2013, at det er grinagtigt at tale ærkekøbenhavnsk. Så selv om der i disse år sker polarisering af digitale medier og sammensmeltning af nærværet med loppemarked og socialt samvær, så er vi stadig et lille folk med en historisk forståelse. Og vi skaber et sammenhold med dem, vi ser på cykelstien hver dag.

- Derfor vil der altid være et speielt forhold mellem provinsen og hovedstaden.

 

Fynboerne må vælge

Og fynboerne midt i det hele ...?

- Fynboerne dukker sig lidt i kampen. Fordommene om fynboer er jo, at de er utroligt flinke – de er som osten i sandwichen mellem skinken og brødet. De er altid omgængelige og rare at have med at gøre, og sproget er så mildt og syngende.

- Men jeg tror netop, det er fynboernes problem, at de ikke vælger side. Og det er – tror jeg – også årsagen til, at mange af de store planer på Fyn aldrig bliver til noget. For først, når du vælger side og kæmper med din modstander, kan du rykke og få gennemført dine drømme og tanker. Så fynboerne kan ikke – hvis de vil udvikle sig – fortsat bare sidde og være søde. De må vælge side og tage kampen op.

- Da Storebæltsbroen kom, troede fynboerne, at øen ville blive "det store H", og at broen ville give masser af arbejdspladser. Men sandheden er jo, at Fyn bliver brugt af københavnere og jyder til at drøne frem og tilbage mellem Sjælland og Jylland. De stopper ikke op på Fyn, og det var vel ikke meningen ..?

- Det kan have sin fordel at holde lav profil og undlade at lægge sig ud med nogen, men nu må fynboerne vælge side og slå på deres egenskaber, siger Follmann - som ikke på stående fod kan sige, hvad det er.
Til gengæld vil han ikke afvise, at den fynske folkesjæl og selvforståelse stammer helt tilbage fra gamle dage – før broerne – hvor jyderne sloges mod tyskerne og sjællænderne mod svenskerne, og hvor fynboerne sad i midten på de fede jorde og forholdt sig neutrale.

Hvem arbejder hårdest?

En lille uvidenskabelig undersøgelse, som analysebureauet Wilke foretog i 2012, bekræftede, at holdningerne omkring københavnere stadig stortrives.

Da Wilke spurgte danskerne "Hvad tænker du på i forhold til, hvem der arbejder hårdest?", svarede 33,4 procent af de adspurgte, at jyder er mest hårdtarbejdende - kun 3,1 pct. mente københavnere.
32,3 pct. mente, at jyder er mest behagelige at samarbejde med, mens kun 1,5 pct. mente københavnere. 36,1 pct. slog fast, at jyder er mest pålidelige, mens ikke én eneste mente københavnere. Og 14,4 pct. syntes, at jyder generelt er dygtigst i forhold til job og karriere, mens kun 1,2 procent af de adspurgte mente københavnere.

Analysebureauet spurgte også "Hvad tænker du om jyder og københavnere i forhold til, hvem der gør mest opmærksom på sig selv?" Her svarede 70,8 pct., at københavnere generelt er mest højtråbende, mens blot 1,6 procent mente jyder.

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.