
Virksomhedernes indkøbsvaner verden over har de senere år ændret sig markant på grund af globalisering og digitalisering. Højaktuelt forskningsprojekt dykker ned i det nye landskab for at videreudvikle salg ved at styrke salgsarbejdet ude i virksomhederne og dermed løfte Danmark som salgsnation.
Fokus på salg i Danmark
Under overskriften ’Morgendagens salg’ er de fire centrale aktører inden for salg gået sammen om at videreudvikle salget og salgskompetencerne i virksomheder. Bag projektet står Dansk Industri, Copenhagen Business School, fagforeningen Business Danmark og konsulenthuset Customer Agency.
Med dette projekt sætter vi fokus på salg i Danmark, hvor vi med sparring fra 11 testvirksomheder løfter låget for salgets ”black box”. For hvordan ser Morgendagens Salg ud? Hvilke kompetencer kræver det af salglederne? Hvad skal salget kunne, og hvem skal salg samarbejde med, når der skal skabes større vækst og konkurrencekraft i Danmark.
Målet med projektet er at professionalisere og styrke B2B-salget i danske handelsvirksomheder, og det er det hidtil største salgsprojekt i Danmark. Projektet løber fra januar 2019 til juni 2020, og i denne periode vil I kunne finde ny viden og værktøjer inden for salgsstrategier- og processer på morgendagensalg.dk.
Download white paper om de 7 salgsdyder
Nyheder
Stor sult efter ny salgsviden (InBusiness, maj 2019)
Stort forskningsprojekt skal styrke salget (InBusiness, marts 2019)
288-årig producent af knive leder efter nye salgsmåder (Børsen, marts 2019)
I pipeline
- Et nyt SalgsScorecard
- En stor kvantitativ salgsanalyse om salg i DK
- Nye salgsværktøjer og metoder herunder en ny salgsbevidsthed
- Udvikling af kompetenceudviklende brætspil til kurser om fremtidens salg
Projektets formål
Der forskes 10 gange mere i marketing end i salg. Formålet med dette projekt er at udvikle og løfte forståelsen for, hvad salg er og hvilken værdi salg kan skabe bl.a. ved at udvikle og løfte salgskompetencerne hos DI Handels medlemsvirksomheder og Business Danmarks medlemmer. Projektet skal levere ny viden og anvendelige værktøjer til at gøre salgsledelsen, salgsprocessen og salgsarbejdet mere effektivt, professionelt og værdiskabende i danske handelsvirksomheder.
Det vigtige handelserhverv
Handelserhvervet er et af de største erhverv i Danmark. Ifølge analyse fra DI Handel omsatte virksomheder i Danmark for 4.100 mia. kr. og beskæftigede over 2 mio. i 2017. Halvdelen af omsætningen kom fra virksomheder inden for handel og produktion, som beskæftiger mere end hver tredje privatansatte dansker.
Partnere bag projektet
DI Handel er handelsvirksomhedernes branchefællesskab i Dansk Industri, som arbejder for at styrke innovations- og konkurrencekraft inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel. Branchefællesskabet har over 1.600 medlemmer, der sælger alt fra lakridser, gummistøvler og sæbe til sand, stål og maskiner. DI Handels mission er at give handelsvirksomhederne de bedst mulige vilkår og varetage danske handelsvirksomheders interesser overfor politikere og offentlige myndigheder. Samtidig synliggør vi handel som et innovativt erhverv, der bidrager stort til dansk velfærd og balance. For når konkurrencedygtige, danske handelsvirksomheder vinder – vinder hele Danmark.
Business Danmark den eneste fagforening i Danmark med speciale i salg og marketing. Vi kæmper for den kommercielle dagsorden, som skal styrke vores samfund, virksomheder og vores medlemmers markedsværdi. Samtidig udvikler, inspirerer og orienterer vi vores 27.500 medlemmer og deres virksomheder, så de kan navigere i en global, digital verden og stå stærkere – både i dag og i morgen.
Mogens Bjerre, associate professor på Copenhagen Business School, er forskningsleder for projektet Morgendagens Salg. Han har en mangeårig erfaring med forskning og undervisning i B2B marketing og salg - både i og udenfor CBS. Mogens har skrevet artikler og bøger om værdien af kundefokus, strategisk salg og ikke mindst etablering og udvikling af B2B kunderelationer.
Customer Agency er et dansk konsulenthus specialiseret i Customer Experience Management og kundeorientering i B2B virksomheder. Konsulenterne fra Customer Agency har de seneste 15 år gennemført over hundrede projekter og bidraget til forskning om kundeorientering.
Test Audit virksomheder
En række store og mellemstore handelsvirksomheder er sparringspartnere på projektet. Gruppen af Test Audit virksomheder består af: