
Du har sikkert hørt om, hvor effektivt adfærdsdesign kan være. At vi for eksempel spiser mindre, hvis tallerknerne er små i kantinen. Eller at vi har mere hang til kage, når vores system 2 bliver træt. Det har Morten Münster skrevet om i to omgange i bøgerne om ”Jytte fra marketing”.
Men adfærdsdesign er ikke kun for marketing. Du kan som sælger også bruge adfærdsdesign, så du kommer ét skridt foran konkurrenten om kundens gunst.
Præcis dét har konsulentvirksomheden SalesCulture specialiseret sig i og underholdt med for fulde huse i Business Danmark.
Nu gentager vi succesen, men i et nyt setup i disse coronatider
I stedet for at du kommer til os – sender vi Salesculture ud til din virksomhed, hvis du kan samle minimum 15 medarbejdere i trygge rammer. Så lover SalesCulture dig inspiration til, hvordan I skaber vækst i salget.
I får én time med cases, inspiration og konkrete værktøjer.
Det får du ud af foredraget
Du bliver præsenteret for 3 adfærdsprincipper, der gør det muligt for dig at designe en skarp salgsproces. En proces, der gør det nemmere for dig at sælge og nemmere for kunden at købe.
Du får blandt andet:
- Ny viden om hvad der påvirker kundernes indkøbsadfærd og beslutninger
- Forklaringen på hvorfor kunder vil have det, de ikke kan få, er dovne og gør som flokken
- Peak-end modellen som sikrer, at dine kunder husker dig frem for konkurrenten
Foredragsholderne er
Thomas Kjær, CEO i Salesculture. Er uddannet adfærdsdesigner og løser bl.a. opgaver med fokus på kulturforandringer i salgsorganisationer samt design af verdensklasse kundeoplevelser. Han har løst opgaver for Vestas, Egmont, Spar Nord og Nyhavn Rejser.
Anders Taunø, Partner i Salesculture. Er bank- og reklameuddannet og har en international toplederuddannelse fra Schweiz samt en Henley MBA. At omsætte organisationers strategi til konkret adfærd hos den enkelte er Anders’ spidskompetence og det, der driver ham. Anders arbejder med kunder som Carlsberg, ISS, Jutlander bank og BDO.