God markedsføringsskik § 3
I markedsføringslovens § 3 hedder det, at man ikke må foretage handlinger, som er strid imod god markedsføringsskik. Bestemmelsen gælder kun for erhvervsdrivende og derfor som udgangspunkt ikke for lønmodtagere.
Begrebet god markedsføringsskik er ikke fastlagt i loven, men det er overladt til forbrugerombudsmanden og domstolene at fastlægge, hvad der anses for god markedsføringsskik.
Begrebet dækker over, at virksomheder og ansatte skal handle ud fra almindelig sund fornuft og fair konkurrence. De må ikke handle på en sådan måde, at det påfører andre illoyal konkurrence eller skade. Der er tale om et begreb, som ændrer sig og følger de til enhver tid gældende normer i samfundet.
Det er derfor ikke muligt at definere, hvad god markedsføringsskik præcist er. Om en handling strider imod god markedsføringsskik vil af domstolene og forbrugerombudsmanden blive vurderet efter en afvejning af erhvervsinteresser, forbrugerinteresser og almene samfundsinteresser.
Markedsføringsloven finder anvendelse i alle ansættelsesforhold og overfor alle virksomheder og selvstændige. Der kan også være aftalt særskilte konkurrence- og kundeklausuler. Se info om konkurrence- og kundeklausuler
Ny lov om forretningshemmeligheder
Pr. 9. juni 2018 trådte lov om forretningshemmeligheder i kraft. Loven skal styrke virksomhedernes mulighed for at beskytte forretningshemmeligheder og indeholder både nye bestemmelser og en uddybelse af allerede eksisterende lovgivning.
Den nye lov definerer begrebet forretningshemmeligheder og giver virksomhederne en lettere adgang til at få nedlagt forbud og påbud, samt øget mulighed for økonomiske kompensation.
En forretningshemmelighed er:
- oplysninger der ikke er almindelig kendt eller tilgængelige blandt dem, der normalt beskæftiger sig med typen af oplysninger,
- oplysninger der har handelsværdi, fordi de er hemmelige,
- og oplysninger, der er blevet forsøgt holdt hemmelige af den person, der lovligt kontrollerer oplysningerne.
I forbindelse med at den nye lov træder i kraft ophæves markedsføringslovens § 23, der hidtil har reguleret beskyttelsen af erhvervshemmeligheder. Indholdet af markedsføringslovens § 23 videreføres i lov om forretningshemmeligheders § 4 om erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder, og lovændringen medfører derfor som udgangspunkt ikke ændringer i gældende ret. Hvis du har fået kendskab til din arbejdsgivers forretningshemmelighed, må du ikke ulovligt viderebringe eller benytte den.
Der er dog undtagelser i forbindelse med videregivelse af forretningshemmeligheder. Disse undtagelser er oplistet i lovens § 5. En af undtagelserne er det tilfælde, hvor der er tale om arbejdstagers videregivelse af en forretningshemmelighed til arbejdstagerens fagforening, når videregivelsen sker med et legitimt formål, f.eks. at bevise arbejdstagers rettigheder i ansættelsesforholdet.
Business Danmark skal gøre dig opmærksom på, at ovenstående ikke kan erstatte juridisk rådgivning.
Markedsføringslovens § 3
Erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Handelspraksis rettet mod børn og unge, eller hvor børn og unge er særligt sårbare over for den pågældende handelspraksis, skal være udformet med særlig hensyntagen til børns og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lettere at påvirke og nemmere at præge, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis den pågældende handelspraksis påvirker forbrugerens økonomiske interesser, finder kapitel 2 anvendelse i stedet for stk. 1 og 2. Såfremt den pågældende handelspraksis samtidig strider mod hensyn, der ikke tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske interesser, herunder hensyn til smag og anstændighed, sikkerhed og sundhed eller andre hensyn, eller såfremt den pågældende handelspraksis er reguleret af aftaleretten, finder stk. 1 og 2 anvendelse ved siden af kapitel 2.
Læs mere om markedsføringsloven på retsinformation
Lov om forretningshemmeligheder § 4:
Erhvervelse af en forretningshemmelighed uden forretningshemmelighedshaverens samtykke betragtes som en ulovlig handling, hvis forretningshemmeligheden erhverves ved
- uautoriseret adgang til, tilegnelse af eller kopiering af dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske filer, der lovligt kontrolleres af forretningshemmelighedshaveren, og som indeholder en forretningshemmelighed, eller som en forretningshemmelighed kan udledes af, eller
- enhver anden adfærd, der under de givne omstændigheder betragtes som i strid med redelig erhvervspraksis.
Stk. 2. Brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed uden forretningshemmelighedshaverens samtykke betragtes som en ulovlig handling, hvis forretningshemmeligheden bruges eller videregives af en person, der har
- erhvervet forretningshemmeligheden ulovligt,
- misligholdt en fortrolighedsaftale eller enhver anden pligt til at undlade at videregive forretningshemmeligheden eller
- misligholdt en kontraktlig forpligtelse eller enhver anden pligt til at begrænse forretningshemmelighedens brug.
Stk. 3. Erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed betragtes også som en ulovlig handling, hvis en person på tidspunktet for erhvervelsen, brugen eller videregivelsen vidste eller under de givne omstændigheder burde have vidst, at forretningshemmeligheden var blevet erhvervet direkte eller indirekte fra en anden person, som brugte eller videregav forretningshemmeligheden ulovligt, jf. stk. 2.
Stk. 4. Produktion, udbud til salg eller markedsføring af krænkende varer eller import, eksport eller oplagring af krænkende varer med henblik herpå betragtes også som ulovlig brug af en forretningshemmelighed, hvis den person, der udfører disse aktiviteter, vidste eller under de givne omstændigheder burde have vidst, at forretningshemmeligheden var blevet brugt ulovligt, jf. stk. 2.