Barsel, orlov og børn

Skal vi rådgive dig om barsel?

Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver, at du er gravid. Hvor længe kan du holde barsel? Og hvad med økonomien? Du har et eller flere drømmebørn på vej, men har du overblik over dine rettigheder og muligheder for barsel/orlov som lønmodtager?

Helt overordnet har forældre ret til i alt 52 ugers betalt barselsfravær før og efter fødslen - heraf er 11 uger øremærket til hver forælder. Samtidig sikrer Funktionærloven moderen ret til halv løn 4 uger før barslen og 14 uger efter. Resten af barselsperioden kan forældrene få barselsdagpenge - med mindre der er bedre vilkår på din virksomhed, eller din virksomheden vil gå med til at betale dig løn en del af barslen, fordi de kan få refusion fra det, der hedder barselsfonden. Mulighederne er mange.

Du skal også tage stilling til, hvordan I fordeler barslen imellem jer, om I vil udskyde en del af orloven til senere og du skal overholde nogle frister i forhold til din arbejdsgiver.

Prøv barselsberegner på Borger.dk

Det gælder om at holde tungen lige i munden, når du laver din barselsplan. Det er derfor du har os. Vores mange jurister sidder klar til at hjælpe dig - og det er selvfølgelig inkluderet i dit medlemskab.

Forbered disse 5 ting og få sparring om barsel:

  1. Hvornår har du termin eller født?
  2. Hvilke muligheder er der for orlov på din arbejdsplads? (se personalehåndbog/overenskomst/kontrakt) 
  3. Hvordan ønsker du og din partner at dele orloven?
  4. Skal noget af orloven eventuelt overføres til en anden?
  5. Forventer du at udskyde noget af barslen til senere?

forældrefinal.png

få juridisk råd om barsel

Barns sygedage

Barsel/orlov - barn født før 2. august 2022

Nye barselsregler - barn født efter 2. august 2022