Arbejdsfordeling
Arbejdsfordeling kan bruges for at undgå afskedigelser på virksomheder. Under en arbejdsfordeling nedsættes arbejdstiden i en periode. I den tid kan medlemmer af en a-kasse få supplerende dagpenge, hvis en række betingelser er opfyldt, mens medarbejdere, som ikke er med i en a-kasse, ikke har den mulighed.
For at få supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling, skal arbejdsfordelingen aftales efter overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.
Arbejdsfordelingen skal anmeldes til Jobcentret senest en uge før den træder i kraft. Hvis arbejdsfordelingen varer længere end 13 uger, skal den tillige godkendes af Beskæftigelsesrådet. I så fald skal ansøgningen indgives fire uger før arbejdsfordelingen træder i kraft, og Beskæftigelsesrådets afgørelse skal foreligge senest en uge før arbejdsfordelingen skal træde i kraft.
Anmeldelse til Jobcentret og ansøgning til Beskæftigelsesrådet skal ske på særlige blanketter, som skal indeholde oplysning om de medarbejdere, der er omfattet af ordningen. Blanketterne findes på Arbejdsdirektoratets hjemmeside, www.adir.dk.
Arbejdsfordelingen skal enten omfatte hele virksomheden, en afdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Der kan aftales 13 ugers arbejdsfordeling i hver enkelt afdeling eller produktionsenhed.
Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de a-kasse-medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde.
Ret til supplerende dagpenge for medarbejdere på arbejdsfordeling bortfalder, hvis der i perioden med arbejdsfordeling sker afskedigelser begrundet i de samme årsager som arbejdsforde-lingen - fx hvis både arbejdsfordeling og senere afskedigelser -begrundes i manglende ordrer.
Hvis en arbejdsfordeling er aftalt i strid med de nævnte betingelser, kan medarbejdere, der er omfattet af arbejdsfordelingen, ikke få supplerende dagpenge i den periode, den er aftalt for.
Et medarbejder, der får supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling, har pligt til at underrette a-kassen, når betingelserne for at få supplerende dagpenge ikke længere er opfyldt.
For at få supplerende dagpenge skal du tilmelde dig Jobcentret og stå til rådighed for arbejdsmarkedet for fuldtidsarbejde og aktivt søge fuldtidsjob.
Som udgangspunkt udbetales dagpenge for det antal timer, arbejdstiden sættes ned. Hvis den ugentlige arbejdstid f.eks. sættes ned fra 37 til 20 timer, kan der udbetales supplerende dagpenge for 17 timer. Der kan dog kun udbetales supplerende dagpenge, hvis der i en uge er mindst 7,4 ledige timer.
Der kan maksimalt udbetales supplerende dagpenge i 30 uger indenfor 104 uger, og dagpengesatsen kan maximalt udgøre 97,97 kr. pr. time (i 2009).
Hvis arbejdet betragtes som ukontrollabelt, gælder særlige regler for udbetaling af supplerende dagpenge. Arbejdet er ukontrollabelt, hvis arbejdstiden eller lønnen ikke ligger fast. Det gælder for mange af Business Danmarks medlemmer
Anden nedsættelse af arbejdstiden
Der også mulighed for at få supplerende dagpenge, hvis arbejds-tiden nedsættes, uden at der er tale om en egentlig arbejdsfor-deling. Det er f.eks. tilfældet, hvis nedsættelse af arbejdstiden sker individuelt og ikke kollektivt.
Hvis nedsættelsen af arbejdstiden ikke sker som led i en egentlig arbejdsfordeling, skal nedsættelsen ske med et varsel svarende til dit opsigelsesvarsel.
Accepterer du nedsættelse af din arbejdstid med et varsel kortere end opsigelsesvarslet, får du 111 timers karantæne i a-kassen. Du kan derfor først få supplerende dagpenge efter 6 1/2 uge, hvis fx den ugentlige timenedsættelse er på 17 timer. 6 1/2 uge á 17 -timer udgør nemlig 111 timer.
Det er en god idé at kontakte a-kassen, inden du siger ja til at gå ned i arbejdstid.
Særligt om lønforsikring
Har du en lønforsikring, skal du være opmærksom på, at du mister retten til fremtidig udbetaling fra forsikringen, hvis kravet om mere end 30 timers arbejdsuge ikke længere er opfyldt, hvilket det ikke er, hvis du er på arbejdsfordeling.
Vær opmærksom på, at du ikke kan få penge fra lønforsikringen i den periode, du får supplerende dagpenge i forbindelse med en arbejdsfordeling. Det er fordi du ikke er blevet sagt op, men blot er gået ned i tid.
Lønnedgang uden nedgang i arbejdstid
Tvungen lønnedgang
Den aftalte løn er et væsentligt vilkår i en ansættelsesaftale. Din arbejdsgiver kan derfor ikke mod din vilje nedsætte din løn uden at varsle det.
Hvis der er en saglig begrundelse, kan arbejdsgiveren beslutte at nedsætte din løn, hvis det varsles med samme varsel, som dit opsigelsesvarsel.
En sådan varsling betyder, at arbejdsgiveren siger dig op - samtidig med at du tilbydes at blive i dit job - blot til en lavere løn.
Accepterer du et sådant varsel, træder det i kraft ved varslets udløb - hvis altså ikke du vælger at kvitte jobbet ved varslets udløb.
En ensidig lønnedsættelse er normalt uden tidsbegrænsning. Men hvis ikke nedsættelse af lønnen kan begrundes sagligt, er det muligt at rejse krav om godtgørelse.
Frivillig lønnedgang
Det står dig og din arbejdsgiver frit at lave en frivillig aftale om nedsættelse af din løn - en aftale som kan træde i kraft med det samme.
Vælger du at indgå en frivillig aftale om nedsættelse af din løn, bør aftalen være skriftlig, og det bør anføres:
- hvornår aftalen træder i kraft
- at du kan vende tilbage til den oprindelige løn og have tilbagebetalt differencen, hvis din arbejdsgiver når et bestemt resultat eller overskud
- at det er en forudsætning for aftalen, at du ikke bliver sagt op
Særligt om lønforsikring
Hvis du går ned i løn og har en lønforsikring, skal du give besked om ændringerne af i din indkomst. Brug ændringsskemaet som du finder under Kontante Fordele/Finans, forsikring og rådgivning på Business Danmarks hjemmeside.
Denne info/vejledning kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning.