Sygemelding
Sygdom er en lovlig grund til ikke at møde på arbejde, hvilket kaldes ”lovligt forfald” i Funktionærlovens § 5.
Bliver du syg skal du melde dig syg til din arbejdsgiver på den måde, som det er aftalt, at sygemelding skal foregå. Er det eksempelvis anført, at man sygemelder sig pr. telefon til nærmeste leder kan du ikke sende en sms til en anden ansat. Er der ingen aftale, gælder reglen om, at du senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse skal melde dig syg til arbejdsgiver. Det er dit ansvar at sikre, at der sker sygemelding. Du skal ikke afgive ”løbende sygemeldinger” eller opdateringer på sygdom hver dag – altså at ringe hver morgen og på ny melde dig syg. Det er tilstrækkeligt, at du har sygemeldt dig på første dag.
Business Danmark anbefaler, at du i tilspidsede situationer hvor sygemelding sker samtidig med en konflikt mellem dig og din arbejdsgiver, at du samtidig med den sædvanlige telefoniske sygemelding også sender en mail til firmaet om, at du er sygemeldt.
Retten til at blive væk lovligt pga. af sygdom modsvares af, at du har pligt til at medvirke til at blive rask hurtigst muligt, så du på ny kan møde på arbejde.
Du har ikke pligt til at oplyse, hvad du fejler, men alene at du er syg. Det er altid vanskeligt at sige konkret, hvornår du er rask og derfor er du heller ikke forpligtet til at oplyse dette.
Dokumentation for sygdom
Din arbejdsgiver kan kræve dokumentation for din sygdom i form af følgende erklæringer:
- Tro- og loveerklæring: Du skriver selv under på tro- og love, at du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Lægen er ikke involveret.
- Mulighedserklæring: Denne erklæring træder i stedet for den tidligere erklæring om uarbejdsdygtighed, som arbejdsgiver kunne indhente på 4. sygedag. Arbejdsgiver kan når som helst bede om denne mulighedserklæring. Formålet med erklæringen er at bringe syge tilbage i arbejde.
Mulighedserklæringen består af 2 sider. Side 1 skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver i fællesskab på baggrund af en samtale, som arbejdsgiver indkalder til. Du har pligt til at møde op til samtalen der, hvor du normalt møder på arbejde, medmindre sygdommen forhindrer det. I sådanne tilfælde kan I også holde samtalen telefonisk.
Samtalen drejer sig om, hvorvidt du kan genoptage arbejdet helt eller delvist enten med de sædvanlige arbejdsopgaver eller med tilpassede opgaver.
Den udfyldte erklærings side 1 med forslag til ændringer af arbejdsfunktioner underskrives af både dig og arbejdsgiver. Din læge skal nu udfylde mulighedserklæringens side 2, som er den egentlige lægeerklæring. Lægen skal vurdere, hvorvidt det forslag om ændringer i arbejdsfunktioner, du og arbejdsgiver har aftalt om tilbagevenden til arbejde, er forsvarlig i forhold til sygdommen.
Hent mulighedserklæringsblanket. - Friattest: Arbejdsgiver kan i særlige tilfælde bede om en sådan erklæring. Lægen skal skrive attesten på baggrund af en samtale med dig. Lægen skal ikke udtale sig om sygdommens art, men gerne med en forventet varighed.
- Varighedserklæringen: For funktionærer gælder, at arbejdsgiver kan bede om en erklæring på, hvor længe lægen skønner, at sygemeldingen vil vare, en såkaldt varighedserklæring. Erklæringen kan først udstedes efter 14 dages sygdom.
Pligter og rettigheder
Du er omfattet af sygedagpengeloven, selvom du som funktionær får fuld løn under sygdom. Efter 30 dages sygdom kan din arbejdsgiver nemlig søge om sygedagpenge til delvis dækning af lønudgiften.
Når din arbejdsgiver får sygedagpengerefusion er du omfattet af sygedagpengelovgivningen, som giver dig visse rettigheder, men også nogle pligter. Kommunen beder dig eksempelvis om at aflevere erklæring om oplysningspligt, at deltage i møder om opfølgning, at medvirke til sagens oplysning, at følge behandlinger, at medvirke til afklaring af arbejdsevnen.
Det er meget vigtigt, at du overholder dine forpligtelser i forhold til sygedagpengeloven, da det ellers kan have konsekvenser for din ret til sygedagpenge og dermed også din løn under sygdom.
Sygefraværssamtale/pligtsamtale
Der skal afholdes en sygefraværssamtale mellem dig og din arbejdsgiver senest 4 uger efter den første sygedag. Du har pligt til at deltage i sygefraværssamtalen. Samtalen kan dog foregå telefonisk, hvis sygdommen forhindrer personligt fremmøde.
Samtalen kan kombineres med udfyldelse af mulighedserklæringen.
Fastholdelsesplan
Du kan som sygemeldt bede om at få en fastholdelsesplan. Det er en plan, som beskriver, hvordan du som sygemeldt medarbejder hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet.
Fastholdelsesplanen kan udarbejdes når som helst og det vil være naturligt at udarbejde den samtidig med 4 ugers sygefraværssamtalen/pligtsamtalen.
Arbejdsgiver kan godt vurdere, at der ikke er behov for en fastholdelsesplan, og du har som sygemeldt ikke krav på at få en sådan.
Sygedagpengeloven er ændret pr. 1. juli 2014 og på dette link kan du se, hvad det betyder.
Løn under sygdom
Som funktionæransat har du ret til sædvanlig fast løn under sygdom. Er du helt eller delvist provisionslønnet har du krav på en gennemsnitsprovisionsløn af hvad du sædvanligvis tjener på en sædvanlig arbejdsdag i provision.
Sygdom og opsigelse
Du kan godt blive opsagt, selvom du er sygemeldt. (Det er en udbredt misforståelse, at man ikke kan blive sagt op, når man er syg.) Du kan opsiges med dit normale opsigelsesvarsel i henhold til funktionærloven.
Har du indgået aftale om anvendelse af den såkaldte ”120 dages regel” skal dette fremgå af din ansættelseskontrakt og det kan betyde et forkortet opsigelsesvarsel på bare 1 måned ved 120 dages sygefravær (kalenderdage 1 år tilbage fra opsigelsestidspunktet) fremfor anvendelse af funktionærlovens almindelige opsigelsesregler. Det er en betingelse for at bruge 120 dages regelen, at opsigelsen sker umiddelbart efter udløbet af de 120 sygedage og at man fortsat er sygemeldt på opsigelsestidspunktet.
En opsigelse skal som bekendt altid være rimelig og er årsagen til opsigelse sygdom kan det være en usaglig opsigelse således at der skal betales godtgørelse jf. Funktionærlovens § 2b. Det er en konkret vurdering, da opsigelse pga. sygdom selvsagt også konkret kan være rimelig.
Sygdom og ferie
Kan du holde ferie mens du er sygemeldt? Sygdom er en feriehindring, derfor kan du som sygemeldt ikke afholde ferie.
Såfremt du ønsker at holde ferie mens du er sygemeldt, skal du derfor som udgangspunkt raskmelde dig.
Sygdom opstået før feriens start
Hvis du er sygemeldt og har planlagt ferie, kan du derfor ikke holde din ferie. Ferien kan så afholdes, når du er blevet raskmeldt igen. Såfremt du er sygemeldt helt frem til ferieårets udløb, så kan evt. ikke afholdt ferie udbetales til dig.
Hvis du bliver syg under din ferie
Hvis du bliver syg under din ferie, har du mulighed for at få erstatningsferie som udgangspunkt efter 5 ”karensdage”.
Det er her vigtigt at du melder dig syg til din arbejdsgiver på første sygedag og får lægelig dokumentation, der gælder fra 1. sygedag. Den lægelige dokumentation skal du selv betale.
Du er altid velkommen til at kontakte juridisk service for at få vejledning om sygdom og opsigelse.
Bemærk at denne generelle info ikke kan erstatte konkret juridisk rådgivning.