Hvad er mobning

For at man kan håndtere og forebygge mobning, er det vigtigt, at man på de enkelte arbejdspladser er enige i, hvad mobning er. Arbejdstilsynet bruger følgende definition:

”Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.”

”De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.”

Definitionen lægger særligt vægt på den enkeltes oplevelse af situationen. Det betyder, at hvis man oplever sig udsat for krænkende og sårende handlinger og ikke kan forsvare sig mod dem, så er der tale om mobning. Det gælder også, selvom den person, som udsætter én for handlingerne, ikke har haft til hensigt at mobbe.

Omvendt betyder det også, at både de, som oplever sig mobbet, og ikke mindst virksomhederne, altid bør undersøge, om udpegede mobbere faktisk er bevidst om, at andre oplever deres adfærd som mobning.

Hvordan kommer mobning til udtryk?

Mobning kan komme til udtryk i handlinger rettet mod personen og handlinger rettet mod vedkommendes arbejdssituation. Eksempler på det første kan være kritik, drillerier, bagtalelse eller at fryse nogen ude. Eksempler på det sidste er, at ens faglige vurderinger bliver nedvurderet eller overset, at man konstant overvåges, at nogen tilbageholder nødvendig information eller man får tildelt arbejdsopgaver som er langt under ens kompetenceniveau.

Man kan også skelne mellem forskellige former for mobning. Mange sager om mobning har rod i konflikter f.eks. om hvordan arbejdet skal udføres. Hvis ikke konflikten bliver løst, kan situationen udvikle sig så alvorligt, at parterne bekæmper hinanden ved hjælp af diverse negative handlinger. Det kan igen ende med, at en eller begge parter føler sig mobbet. Denne form for mobning kaldes konfliktmobning.

Rovmobning er en anden form for mobning. Her er der tale om, at den person eller flere udsætter en tilfældig person for aggressive handlinger.

Hvordan opstår mobning?

Typisk er det en kombination af flere ting, som gør, at mobning opstår. Kombinationen af uklare roller eller ansvarsområder, højt arbejdspres og krav om samarbejde kan f.eks. skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø med høj risiko for konflikter. Konflikter der igen kan udvikle sig til mobning.

Andre gange er det mere selve kulturen på arbejdspladsen, som er problemet. På nogle arbejdspladser er der f.eks. en meget hård tone eller mange drillerier. Hvis drillerierne går ud over de samme enkeltpersoner, kan de føle sig udsat for mobning. På andre arbejdspladser kan konfliktskyhed medføre, at man ikke får talt om de ting, man er uenige om. I stedet bagtaler man eller ignorerer dem, man er uenig med. Det kan igen føre til konflikter eller oplevelser af at blive mobbet.

Hvordan reagerer man, når man udsættes for mobning?

Det kan være utroligt belastende at være udsat for mobning. Mange mobbede udvikler alvorlige stresssymptomer, som f.eks. søvnproblemer, hukommelses- og koncentrationsbesvær, hovedpine, angst og depression.