Sådan undgår du at blive fanget i prisspiralen

25. oktober kl. 15-16 Tilmeld dig

Mange virksomheder har svært ved at prissætte deres produkter og ydelser ud fra den værdi, de rent faktisk kan tilføre kunden. Og det flytter indkøberens fokus hen på prisen.

Udfordringen skyldes sjældent selve produkterne, snarere forkert kommunikation og prioritering af salgsindsatsen. Og det kan der heldigvis gøres noget ved.

Hvordan du i praksis taler værdien op og synliggør den for kunden? Det får du svar på i dette webinar - som med inspiration fra bogen ”Morgendagens Salg & Salgsledelse” giver dig inspiration og konkrete værktøjer, så du nemmere kan sælge dine varer – til den rigtige pris.

Du får:

  • Skabelonen for den gode businesscase
  • Tips til, hvordan du finder ud af, hvilke kunder du især skal fokusere på
  • Et værktøj til at håndtere prisindvendinger - hvis de alligevel skulle opstå

Se med på Zoom mandag 25. oktober kl. 15-16

Webinaret er åbent for alle og lavet i samarbejde mellem DI Handel og Business Danmark. 

Tilmeld dig

Oplægsholder

Jens Lassen. Har mere end 35 års erfaring med salg og salgsledelse fra forskellige virksomheder og er MBA i international business. Han er i dag indehaver af konsulentvirksomheden Ekspansion, underviser, foredragsholder, bestyrelsesmedlem og forfatter - bl.a. medforfatter til bogen ”Morgendagens Salg & Salgsledelse”, som bygger på viden fra forskningsprojekt Morgendagens Salg.

Webinaret er en del af en række webinarer, der tager udgangspunkt i Morgendagens Salg, der er Danmarks største videnskabelige forskningsprojekt om salg og salgsledelse. Projektet er søsat af CBS, Dansk Industri Handel, Business Danmark og Customer Agency.

Kontaktperson: Janne Krogsbøll, marketingkonsulent, jkl@businessdanmark.dk

Det er gratis for medlemmer af Business Danmark og DI at deltage. Er du ikke det, kan du stadig deltage - det kræver bare, at du siger ja til uforpligtende at blive kontaktet af enten Business Danmark eller DI om et eventuelt medlemskab. Webinaret afholdes i Zoom, bliver optaget og kan genses på hjemmesiden.