Uffe Holm / StayTheFuckHome

Et stand-up show fra en komiker i karantæne

  • Hvordan klarer man at gå op og ned af sin kone og sine børn, mens man som ordblind prøver at holde disciplinen i hjemmeskolen?
  • Hvad sker der når man opdager hvor røv irriterende ens kone kan være?
  • Hvad sker der for de mange dumme spørgsmål man selv pludselig stiller, fordi man røvkeder sig og er bange for stilheden?
  • Hvor tit behøver man egentlig at gå i bad, og hvor køber man de bedste joggingbukser?

Sådan lød spørgsmålene fra Uffe Holm, da pandemien ramte Danmark og vores verden med ét blev vendt på hovedet.

Uffe startede med at sende sig selv direkte fra skiferie i Ischgl til karantæne i et sommerhus i Nordjylland. Og hvad skal man få tiden til at gå med, når man skal StayTheFuckHome?
Det kom der en masse underholdning ud af, som blev sluppet løs til Uffes mange følgere på de sociale medier. Der blev testet mange ting af - kan man danse ballondans alene, kan man slå sig selv i sten, saks, papir, og hvem mon vinder, hvis man lægger arm med sig selv? Det var også i de to uger, Uffe fik idéen til sit nye onemanshow, StayTheFuckHome.

Efter hvert pressemøde opstod der nye spørgsmål. Må man gå ud, må man kramme sine børn, må man gå til lægen, åbner Tivoli på mandag, kan en undulat få Corona, må man knalde? I krisetider lærer man sig selv og sine medmennesker at kende. Når folk er allermest pressede, kommer der nye sider frem. Nogle hamstrede gær og toiletpair, andre bankede på hos naboen for at tilbyde hjælp til at handle ind. Nogle tog en for holdet, andre tog sig bare af sig selv og fortsatte som om intet var sket. Mens størstedelen af Danmark blev hjemme, var der nogle som bare ikke kunne finde ud af at STAYTHEFUCKHOME. Tiden blev en test af hvor meget man kan holde til og hvor svært det er at omstille sig. Og det er der kommet 70 minutters sjov og reflekterende stand-up ud af.

Maden er portionsanrettet

For at følge retningslinjerne i forhold til Covid-19 er alt maden portionsanrettet, således at den enkelte person kun kommer i kontakt med den mad, som de selv skal spise. På denne måde kan du trygt nyde den lækre buffet.

Du er velkommen til at tage en ledsager med. Billetter udleveres en halv time før i indgangen. 

Kontaktpersoner

Spørgsmål om arrangementet - Jan Nielsen, mail4038 4474
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail,  3374 0200

Tid 23. okt 2021 kl. 18:00 - 21:50
Sted Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 45 , 4100 Ringsted
Pris 250,00
Pris ledsager 250,00
Forplejning Buffet
Tilmelding Senest 15. oktober 2021
Lukket
Business Danmark følger myndighedernes corona-anbefalinger og refunderer dine penge, hvis vi aflyser et arrangement. Læs mere her
På medlemsarrangementet deltager både medlemmer og deres ledsagere, derfor kan man ikke entydigt vide om du er medlem i Business Danmark fagforening. Ved arrangementet er det muligt at vi tager stemningsbilleder og videooptagelser af deltagerne. Vi deler billederne/videoen på vores hjemmeside og på sociale medier, som Facebook, LinkedIn og YouTube. Vi kigger billederne grundigt igennem inden og bruger ikke billeder, der entydigt viser dit fagforeningsmedlemskab. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her.Hvis du har spørgsmål til eller ønsker sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Business Danmark.