Mikkel Beha og den kolde hvide verden

På eventyr med sne, polarkulde og dyk i iskoldt vand!

Denne aften tager Mikkel Beha os med ud på en rejse op langs Norges kyst, med kurs mod polarisen og øgruppen Svalbard.

I mange år har familien drømt om at sætte kursen mod nord. Efter års forberedelse med at klargøre deres nye ekspeditionsskib, Wallenberg, har de nu igen kastet fortøjningerne, og er taget ud på eventyr. De har sat sig for at sejle så langt mod nord de kan. Derop hvor hvalerne i vintermørket kommer ind for at spise sig fede i sild, hvor efterårets lavtryk viser tænder, og alle i familien bliver sat på prøve, når de skal dykke i iskoldt vand og lære at overleve i Finmarkens ekstreme kuldegrader.

Mikkel vil tage os med på en rejse fra København og ud i vores storslåede nordiske natur, men også derop hvor klimaforandringerne ikke bare er ord i tykke rapporter, men barsk og synlig virkelighed, hvor stigende temperaturer får isen til at smelte og vejret bliver mere og mere ekstremt.

Du er velkommen til at tage en ledsager med. Billetter udleveres en halv time før i indgangen. 

Kontaktpersoner

Spørgsmål om arrangementet - Jan Nielsen, mail4038 4474
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail,  3374 0200

Tid 26. apr 2021 kl. 19:00 - 21:00
Sted Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved
Pris 220,00
Pris ledsager 220,00
Forplejning Ingen
Tilmelding Senest 16. april 2021
Business Danmark følger myndighedernes corona-anbefalinger og refunderer dine penge, hvis vi aflyser et arrangement. Læs mere her
På medlemsarrangementet deltager både medlemmer og deres ledsagere, derfor kan man ikke entydigt vide om du er medlem i Business Danmark fagforening. Ved arrangementet er det muligt at vi tager stemningsbilleder og videooptagelser af deltagerne. Vi deler billederne/videoen på vores hjemmeside og på sociale medier, som Facebook, LinkedIn og YouTube. Vi kigger billederne grundigt igennem inden og bruger ikke billeder, der entydigt viser dit fagforeningsmedlemskab. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her.Hvis du har spørgsmål til eller ønsker sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Business Danmark.