Gasoline i Verdensklasse

 

Værsgo’ - den bedste danske plade nogensinde!

I 2023 er det 50 år siden, at danskernes yndlingsplade blev udgivet. Det kan ikke gå ubemærket hen, og Gasoline er parat til at hylde jubilæet for Danmarks bedste plade med en række albumkoncerter.

Kim Larsens udødelige sange fra hans første soloplade Værsgo’  væltede ikke kun landet, da den udkom i 1973. I sommeren 2021 blev den kåret til bedste danske plade til dato i en stor afstemning, hvor danskerne udråbte værket som vinder.

Gasoline har haft udvalgte sange fra Værsgo´ pladen på repertoiret, men nu tager de den hele vejen og fortolker som de første herhjemme samtlige numre og sætter strøm til i en samlet koncertoplevelse.

Oplev sangene på ny

Du bliver både overrasket og berørt af Gasolines versioner. Nogle sange ligger tæt op ad originalerne, mens andre er kommet ind i Gasolines helt eget lydunivers, hvor både fuld skrue, fede korharmonier og delikate arrangementer har plads.

Energien og den gode stemning er i højsædet, som vi kender Gasoline fra deres utallige koncerter rundt om i landet. Der er lagt op til en albumkoncert, hvor vi sammen hylder de fantastiske udødelige sange i selskab med Gasoline.

Vi vil udlevere billetterne i forhallen ved indgangen fra kl. 19.20 til 19.35. Koncerten begynder klokken 20.00.

Du er velkommen til at tage en ledsager med, og I får begge billetten til bare 150 kr. pr. styk.

Kontaktpersoner

Spørgsmål om arrangementet - Jan Nielsen, mail4038 4474
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail,  3374 0200

Tid 3. feb 2023 kl. 20:00 - 22:30
Sted Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Ny Ridehus, Grønnegade 10, , 4700 Næstved
Pris 150,00
Pris ledsager 150,00
Forplejning En øl eller vand
Tilmelding Senest 27. januar 2023
Business Danmark følger myndighedernes anbefalinger og refunderer dine penge, hvis vi aflyser et arrangement. Læs mere her
På medlemsarrangementet deltager både medlemmer og deres ledsagere, derfor kan man ikke entydigt vide om du er medlem i Business Danmark fagforening. Ved arrangementet er det muligt at vi tager stemningsbilleder og videooptagelser af deltagerne. Vi deler billederne/videoen på vores hjemmeside og på sociale medier, som Facebook, LinkedIn og YouTube. Vi kigger billederne grundigt igennem inden og bruger ikke billeder, der entydigt viser dit fagforeningsmedlemskab. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her.Hvis du har spørgsmål til eller ønsker sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Business Danmark.