
Det lyder eksklusivt - og det er det bestemt også. Du og en ledsager har nu muligheden for at komme med til en Safari 300 meter ude i Vadehavet og blive guidet i indsamlingen af østers af Sort Safaris naturvejledere.
Oplev Vadehavets natur og kultur
Programmet vil forhåbentlig bringe jer tæt på Vadehavets natur og kultur og ikke mindst på østers, der tidligere som kongeligt regale og eksportvare indbragte formuer til området. Den oprindelige østers uddøde for mere end 50 år siden. Nu er en ny art kommet til Vadehavet, og et nyt eventyr er begyndt.
Vi mødes på parkeringspladsen ved Muslingevej kl. 18.30, hvor der er velkomst og introduktion ved kyndige naturvejledere i området. Herefter går vi ud i vadens bløde bund, inden vi rammer østersbunkerne cirka 300 meter ude. Her indsamler vi østers, inden vi går tilbage til kysten og åbner - og spiser dem. Undervejs vil der være historier om østers meget specielle liv i Vadehavet.
Du og ledsager kan komme med til en pris af bare 100 kr. stykket.
Praktiske informationer
Vi anbefaler praktisk tøj (gerne vind- og vandtæt) og langskaftede gummistøvler, der sidder godt fast på fødderne, samt handsker til indsamling af østers og spande til transport. Det kan også være en god idé at medbringe skiftetøj.
Kontaktpersoner
Spørgsmål om arrangementet - Jan Jensen, mail, 2334 1190
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail, 3374 0200