Oplev Lars Løkke Rasmussen

Nu kan du opleve tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i en samtale med forfatteren Kirsten Jakobsen.

Efter et langt liv i toppolitik - først som viceborgmester i Græsted-Gilleleje, amtsborgmester i Frederiksborg Amt, folketingsmedlem, indenrigs- og sundhedsminister, finansminister og af to omgange Danmarks statsminister - er Lars Løkke Rasmussen klar til at gøre status over sin politiske tilværelse.

Forfatteren til bogen "Befrielsens Øjeblik", Kirsten Jacobsen, vil få den tidligere statsminister til at sætte ord på den aktuelle situation i Venstre og dansk politik. Hvorfor kom det dertil? Hvad har drevet en af landets mest betydningsfulde ledere i hans politiske virke? Hvor skal han hen – og hvor skal Danmark hen? Lars Løkke Rasmussen vil også besvare spørgsmål fra salen og give jer sin helt egen version af befrielsens øjeblik.

Vi mødes kl. 18.00 til udlevering af indgangsbilletter.

Tid 3. dec 2019 kl. 18:00 - 21:00
Sted Comwell Kolding Teater, Skovbrynet 1, 6000 Kolding
Pris 200,00
Forplejning Sandwich og drikkevarer kl. 18.00 i BD lokale.
Tilmelding Senest 26. november 2019