Kom med Business Danmark til Matchrace


Få vind i sejlene og oplev de fascinerende både

Du har nu chancen for at komme med til en aften i fantastisk selskab og komme helt tæt på de både, man ellers kun ser på TV til de store sportsbegivenheder. 

Hvad er Match Racing?

Banen til et matchrace består af et topmærke og to bundmærker, hvor stykket mellem sidstnævnte udgør start- og mållinje. Mærkerne er gule bøjer i vandoverfladen. Banen er bygget op således, at sejlbådene skal sejle både mod og med vinden. Når startskuddet lyder, starter bådene med at sejle op mod vinden, mod topmærket.

Når bådene når topmærket, sejler de efterfølgende med vinden i retning mod bundmærkerne. Bådene runder et af bundmærkerne og sejler nu igen mod topmærket. Efter at have rundet topmærket anden gang, sejler bådene mod mållinjen, og sejladsen er ovre når bådene er i mål. Dette er én kapsejlads.

Den perfekte julegave

Du kan komme i forkøbet med julegaven og sikre dig en plads allerede nu. Sejlbådene er af typen Blu26, som er perfekte for utrænede sejlere. Der kan være 3 – 5 deltagere, samt en professionel instruktør på hver båd. Instruktøren gennemgår arbejdsopgaver om bord, de mest gængse regler, sikkerhed samt hvordan båden sejles. Inden startskuddet lyder, og kampen om at nå først over målstregen går i gang, træner alle bådene en god halv time. Når kapsejladsen starter overgår instruktøren til at være coach og sikkerhedsrepræsentant.

Så kom med til en forrygende oplevelse i Middelfart 8. maj - du er velkommen til at tage en ledsager med. 

Du kan læse meget mere om bådene og Go Sail her

Kontaktpersoner

Spørgsmål om arrangementet - Martin Drikkjær Rüdiger, mail
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail,  3374 0200

Tid 8. maj 2023 kl. 17:00 - 20:00
Sted Gosail - Middelfart Marina, Søndersøvej 187, 5500 Middelfart
Pris 950,00
Pris ledsager 950,00
Forplejning Vand
Tilmelding Senest 28. april 2023
Lukket
Business Danmark følger myndighedernes anbefalinger og refunderer dine penge, hvis vi aflyser et arrangement. Læs mere her
På medlemsarrangementet deltager både medlemmer og deres ledsagere, derfor kan man ikke entydigt vide om du er medlem i Business Danmark fagforening. Ved arrangementet er det muligt at vi tager stemningsbilleder og videooptagelser af deltagerne. Vi deler billederne/videoen på vores hjemmeside og på sociale medier, som Facebook, LinkedIn og YouTube. Vi kigger billederne grundigt igennem inden og bruger ikke billeder, der entydigt viser dit fagforeningsmedlemskab. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her. Hvis du har spørgsmål til eller ønsker sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Business Danmark.