Robotter og AI har overtaget produktionen

Besøg Abena i Aabenraa 

Lidt nord for grænsen, i hjertet af det historiske Sønderjylland, ligger Abena, som på 70 år har vokset sig fra at være et lille familiefirma til en stor international virksomhed med datterselskaber over hele verden.

I Abena er det state-of-the art robotter og kunstig intelligens, som styrer produktionen og lageret. Det giver en stærk supply chain og gør det lettere for virksomheden og dens sælgere at holde, hvad de lover kunderne. For hver dag fremstiller virksomheden over 3. mio. bæredygtige og intelligente bleer til bla. medicinalindustrien - det er mellem 300 og 800 produkter i minuttet!

Men firmaet er mere end bæredygtighed og bleer. Kom og hør historien om den sønderjyske virksomhed, der gik fra et beskedent produktsortiment til at investere i en Silicon Valley-virksomhed og nye højteknologiske maskiner til grøn, innovativ og intelligent produktion.  

Rundvisningen starter med en velkomst og fortælling om Abena, deres kultur og historien bag. Herefter får du et spændende indblik i virksomhedens fuldautomatiserede lager og produktionshaller.

Du er velkommen til at tage en ledsager med.

Om Abena
Abena blev grundlagt i 1953 – og ligesom dengang er de i dag stadig præget af en sønderjysk virksomhedskultur, hvor etik, miljø og godt købmandsskab er i højsædet.

Koncernen producerer bla. intelligente højkvalitetsbleer med innovativ sensor-teknologi fra deres moderne logistikcenter, der har en kapacitet på 44.000 pallepladser. 

Med virksomhedens danske rødder og værdier sælges og markedsføres Abenas produkter i dag i over 80 lande verden over.  Koncernen har ca. 1800 medarbejdere og en omsætning på omkring 4 mia. kr.

Tid 25. mar 2019 kl. 19:00 - 21:30
Sted ABENA Kontorhus v/motorvejen Egelund 35 6200 Aabenraa
Pris 100,00
Pris ledsager 100,00
Forplejning
Tilmelding Senest 18. marts 2019