JOKES – fra en hvid, straight mand

Anders Matthesen er tilbage i Esbjerg, når han til foråret gæster Musikhuset Esbjerg. Det bliver med spritny stand-up som vi kender det bedst – Matthesen, en mikrofon og en kæmpe pulje af jokes. 

Som sædvanligt tager Matthesen udgangspunkt i sin egen navle, og hans groteske og underfundige observationer af det vi alle sammen kender, græmmes og undres over. Emnerne er vidunderligt blandede og den eneste gennemgående fællesnævner og røde tråd er jokes, jokes masser af jokes – og den helt store, kæmpe ’griner’.

Det nye stand-up materiale blev til på Fanø i efteråret 2021. Siden da er det blevet udviklet og finjusteret ved en række dinér-shows udelukkende på ´Kongekilden´ i Klampenborg, hvor bunker af nye jokes og bits er kommet til undervejs. Kun de bedste er overlevet og ser nu dagens lys i færdig form på Matthesens kommende, nye turné.

Anders fortæller:

"Jeg tror vi allesammen har længtes efter noget at grine af. Og jeg har virkelig savnet at optræde og komme ud og møde mit elskede livepublikum. Jeg kan slet ikke vente på at se dem alle sammen på spillestederne. Denne gang bliver det ren stand-up fra øverste hylde. Hvis det skal lade sig gøre at turnere under pandemi og krig, er det nødvendig med et let-omstilleligt set-up … så det eneste jeg har med er mikrofonen, mig selv … og jokes – masser af jokes."

Gør jer klar … Det bliver optur!!

Billetten koster bare 200 kr. - og du er velkommen til at tage en ledsager med til samme pris. Billetten vil bliver uddelt lige inden i forhallen fra kl. 18.30 - 30 min før showet starter. 

Kontaktpersoner

Spørgsmål om arrangementet - Jan Jensen, mail,  2334 1190
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail,  3374 0200

Tid 4. maj 2023 kl. 18:30 - 21:30
Sted Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen, Havnegade 18, 6700 Esbjerg
Pris 200,00
Pris ledsager 200,00
Forplejning Ingen
Tilmelding Senest 27. april 2023
Udsolgt
Business Danmark følger myndighedernes anbefalinger og refunderer dine penge, hvis vi aflyser et arrangement. Læs mere her
På medlemsarrangementet deltager både medlemmer og deres ledsagere, derfor kan man ikke entydigt vide om du er medlem i Business Danmark fagforening. Ved arrangementet er det muligt at vi tager stemningsbilleder og videooptagelser af deltagerne. Vi deler billederne/videoen på vores hjemmeside og på sociale medier, som Facebook, LinkedIn og YouTube. Vi kigger billederne grundigt igennem inden og bruger ikke billeder, der entydigt viser dit fagforeningsmedlemskab. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her. Hvis du har spørgsmål til eller ønsker sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Business Danmark.