AI - i tænkemaskinens maskinrum

Når du taler til Siri, kører i din nye bil eller googler et foto af en hoppeborg, er softwaren ikke skrevet i hånden, men “opstået” i en læringsproces drevet af data.

Med AI digitaliserer, optimerer og billigficerer vi, hvad der tidligere var manuelle processer. Samtidigt har teknologien åbnet et univers af helt nye forretningsmuligheder og originale tilgange. Men AI giver også hidtil usete muligheder for overvågning og manipulation. Og selv den “klogeste” AI, er ikke bedre end den data, som den er trænet med.

I foredraget giver Nikolaj Sonne med praktiske eksempler et indblik i, hvordan de grundlæggende mekanismer i AI fungerer. Du vil opleve talrige tankevækkende eksempler fra den virkelige verden på, hvordan AI bliver anvendt - allerede i dag – og hvad fremtiden (måske) vil bringe. Dertil udpeger Nikolaj Sonne også nogle af de oplagte og mindre oplagte faldgruber, som AI bringer med sig. 

Hvem er Nikolaj Sonne
Nikolaj er et vanvittigt nysgerrigt menneske, når det kommer til teknologi og videnskab. Han er uddannet journalist og mest kendt fra ”So ein Ding” på DR2, hvor han i perioden 2009-2018, guidede den danske befolkning igennem den teknologiske jungle. Derudover står han bag adskillige Temalørdage og programmer, bl.a. ”Jagten på Internettet”, ”Du bliver overvåget!”, ”Hvad pokker er kunstig intelligens?”, ”DR2 kører elbil” og ”Fremtiden er her”. Ved siden af fjernsynet har Nikolaj Sonne skrevet for Euroman og Zetland og er sideløbende blevet en eftertragtet foredragsholder, hvor han har holdt mere end 200 foredrag for både bl.a. virksomheder, fagforbund, skoler, militær og politi, kommuner og ministerier.

Praktisk information

Sted: Crowne Plaza, Ørestads Blvd. 114 - 118, 2300 København
Tid: Mandag 30. august kl. 9-11
Pris: Gratis 
No-show-fee: 400 kr.
Kontakt: info@speakerslounge.dk22806056

TILMELD DIG GRATIS FOREDRAG

Arrangementet udbydes af TACK og SPEAKERSlounge, det vil derfor væres deres datapolitik, der er gældende ved din tilmelding. Vær opmærksom på at hvis du tilmelder dig arrangementet via vores hjemmeside, kan TACK og SPEAKERSlounge se at du kommer fra Business Danmarks hjemmeside, men ikke om du er medlem.