Ginsmagning på Njord Gin Distillery

 

Kom med til ginsmagning på Njord Gin Distillery

Når du går ned ad granittrappen i det gamle pumpehus på Sydhavnen i centrum af Aarhus, træder du ind i hjertet af Njord Gin Distillery. Her fremstilles der håndlavet gin i små mængder og med nummererede flasker. I hovedrummet med 8 meter til loftet står den håndsmedede kobberdestillator, Fr. Müller, flot og skinner fra sit alter i hjertet af produktionslokalet. Herinde kan du tydeligt mærke passionen og kærligheden til at fremstille smagfuld og kompleks gin. Det er Danmarks første dedikerede gindestilleri, og med flere flotte medaljer er Njord Gin allerede godt på vej mod målet om at lave verdens bedste gin.

Et destilleri, der kun producerer gin

Njord Gin Distillery er Danmarks første og eneste destilleri, der kun producerer gin. De fleste andre destillerier laver både rom, whisky, snaps, aquavit, likør osv., men Njord Gin Distillery har en passion for gin. En dedikation og fordybelse, der er med til at lave det bedste produkt. Njord Gin Distillery startede som et privat hobbyprojekt blandt to venner, der med tiden voksede sig stort og tog anmelderne med storm. Oplev det spændende destilleri, der holder til i Sydhavnen i Aarhus centrum.

Du får:

  • Velkomstdrink
  • Fortælling om ginens verden og om Njord Gins historie
  • Smagning af 5 forskellige gins fra Njord Gin
  • Der vil være kold tonic på bordene, så ginnerne kan smages både rent og med tonic
  • Snacks og vand under smagningen

Du er velkommen til at tage en ledsager med - det koster kun 150 kr. pr. deltager. Vi glæder os til at se jer. 


Kontaktpersoner

Spørgsmål om arrangementet - Birgitte Wulff, mail4174 4272
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail,  3374 0200

Tid 3. nov 2022 kl. 17:00 - 19:00
Sted Njord Gin Distillery, Kalkværksvej 2, 8000 Aarhus
Pris 150,00
Pris ledsager 150,00
Forplejning Velkomstdrink
Tilmelding Senest 19. oktober 2022
Udsolgt
Business Danmark følger myndighedernes anbefalinger og refunderer dine penge, hvis vi aflyser et arrangement. Læs mere her
På medlemsarrangementet deltager både medlemmer og deres ledsagere, derfor kan man ikke entydigt vide om du er medlem i Business Danmark fagforening. Ved arrangementet er det muligt at vi tager stemningsbilleder og videooptagelser af deltagerne. Vi deler billederne/videoen på vores hjemmeside og på sociale medier, som Facebook, LinkedIn og YouTube. Vi kigger billederne grundigt igennem inden og bruger ikke billeder, der entydigt viser dit fagforeningsmedlemskab. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her. Hvis du har spørgsmål til eller ønsker sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Business Danmark.